Rørende hyldest ved Peter Bellis begravelse: Michel Belli spillede sidste sang for sin far

Som en sidste afsked ved Peter Bellis begravelse spillede Michel Belli og hans band “En sidste sang”, som han udgav med sin far i foråret.

Onsdag blev der taget en rørende afsked med Peter Belli i Brøndbyvester Kirke , hvor særligt hans søn Michel Belli fik taget en rørende afsked.

Sammen med sit band Den syvende søn fremførte han nemlig sangen “En sidste sang” i kirken, hvilket er et nummer, Michel Belli udgav med sin far i foråret.

Her lyder teksten blandt andet: “Der er altid en sidste sang, hvor vi siger farvel for sidste gang”, som Michel Belli sang for sin “pappa”.

Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Familien var med

Ud over dette musikalske indslag blev der ifølge BILLED-BLADET sunget tre salmer: “I østen stiger solen op”, “Op al den ting som gud har gjort” og “Altid frejdig når du går”.

Peter Belli døde den 8. juni efter længere tids sygdom i en alder af 79 år, og med ved begravelsen var naturligvis hans hustru June Belli og ægteparrets tre børn og børnebørn.

Det var da også den nærmeste familie, der var med til at bære den sorte kiste til det sidste hvilested – forrest var Peter Bellis to sønner, mens de fire børnebørn gik bagerst.

Præsten sagde tak

Efter begravelsen sagde præsten Frede Jørgensen nogle særlige ord ved graven, som han var blevet bedt om af familien.

– June og børnene har bedt mig om at sige tak i dag. Tak, fordi I er kommet. Tak for alle jeres kærlige ord og tanker i den svære tid, der er nu. Tak skal I have, lød det.

Hvilken smuk afsked!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...