Keld og Hilda Heick har været gift i 55 år, og kærligheden er stadig meget stor mellem ægteparret.
Det var ikke den nemmeste kærlighedshistorie, da Keld og Hilda forelskede sig i hinanden. For selvom de to var sikre på, at det skulle være dem, så var der ikke opbakning til forholdet fra deres familier.
Men de to unge mennesker var forelskede, og de kæmpede for kærligheden trods alle udfordringerne. Det blev til et bryllup og den 24. august sidste år kunne de fejre 55 års bryllupsdag.
Gennem deres ægteskab har de fået datteren Annette Heick. Hun er siden gået i forældrenes fodspor og er blandt andet blevet musiker.
For selvom det var Keld Heick, der først startede med musikken, så valgte parret i 1976 at forene kærligheden og musikken, da de begyndte at optræde sammen. I 1981 udgav de albummet ‘Keld og Hilda’, og siden de begyndte at optræde sammen, har de optrådt for tusindvis af danskere i hele landet.
Og selvom de har nået pensionsalderen, så fortsætter de musikken lidt endnu.
Da Newsner var på besøg hjemme hos Keld og Hilda Heick lige inden deres smagragdbryllup, var det tydeligt at se den store kærlighed mellem parret.
Kærligheden brænder også stadig stærkt efter 55 års ægteskab, og da de for nyligt blev sat i en speciel situation, bragte det stærke følelser frem hos dem begge.
Sidste ord til hinanden
De var på besøg hos Tobias Hamann og Patricia Thyberg, der har podcasten ‘Opskriften på kærlighed’ sammen.
Tobias Hamann har lagt et klip op fra optagelserne, hvor ægteparret bliver bedt om at forestille sig, at den anden er gået bort og så fortælle, hvad de ville sige til den anden.
Det er der kommet en meget rørende situation ud af.
– Jeg vil sige tak for et fantastisk liv. Jeg var aldrig blevet den pige, som jeg er, hvis ikke jeg havde mødt dig. Du har betydet alt for mig. Tak, siger Hilda med lukkede øjne og kæmper med tårerne, da hun er færdig med at tale.
Det er tydeligt at se, at Keld også bliver meget rørt, og han takker hustruen for det vidunderlige liv, som hun har skabt for dem.
Til sidst i klippet kan man se, hvordan de begge får fremstammet, at det var hårdt at forestille sig det scenarie.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Kærligheden mellem de to går i den grad lige i hjertet. Sørg gerne for at dele artiklen med en, der vil sætte pris på det rørende øjeblik.