Rørt Jakob Ellemann til Uffe Ellemanns bisættelse: Dette var min fars sidste sms til mig

Den tidligere venstre-formand og udenrigsminister gik bort søndag den 19. juni i en alder af 80 år – til hans bisættelse i går holdt hans søn, Jakob Ellemann-Jensen, en rørende og personlig tale.

Danmarks tidligere venstre-formand og udenrigsminister 80-årige Uffe Ellemann-Jensen døde den 19 juni efter længere tids kamp mod kræft , og den nærmeste familie var samlet omkring ham, da han trak sit sidste åndedrag.

Hans søn, Jakob Ellemann-Jensen, måtte eksempelvis skynde sig hjem fra folkemødet på Bornholm for at sige farvel til sin far.

I går, tirsdag en 28. juni, blev han bisat fra Holmens Kirke i København.

I den forbindelse holdt Jakob Ellemann-Jensen en tale til ære for sin far, og ifølge Billed-Bladet fremstod han meget rørt.

I sin tale kom han ind på Uffe Ellemann-Jensens mange roller, både som ægtemand, svigerfar, morfar og farfar – og ikke mindst som far.

Han gav nemlig i sin tale et særligt indblik i forholdet mellem de to, da han valgte at oplæse sin fars sidste sms-besked til ham:

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Sms’en fra Uffe Ellemann-Jensen kom, efter danskerne afskaffede forsvarsforbeholdet.

– Nu tør jeg. Tillykke. Det er især din sejr. Jeg er stolt af dig, søn, skrev Uffe Ellemann-Jensen i den sidste sms til sin søn.

Rørende og smukke billeder

På sin Instagram-profil har Jakob Ellemann-Jensen delt et billede af sin fars kiste og en rørende test:

– Kære Far. Du var en statsmand. Du gjorde Danmark ære. Du gjorde verden til et bedre sted. Også for Mor, for dine børn og for dine børnebørn. Vi elsker dig, og vi er alle sammen så uendelig stolte af dig. Tak.
Æret være dit minde.

Også partiet Venstre har delt en række billeder fra bisættelsen og en kort tekst:

– Tak for en smuk og rørende afsked i Holmens Kirke i går💙 God rejse, Uffe.

Hvor er det fint og rørende.

Hvil i fred, Uffe.