Mike Kollöffel/TV 2

Rosalinde Mynster: Derfor forlod jeg ‘Badehotellet’

Skuespilleren var med fra begyndelsen, men valgte efter fem sæsoner at forlade den populære serie.

‘Badehotellet’-feberen har i den grad ramt danskerne igen-igen.

Efter en lang ventetid på et par år, så blev det endelig tid til at åbne dørene til Andersens Badehotel.

Udover at seerne har skullet vente på en ny sæson, så har ventetiden helt sikkert også føltes som værende endnu længere.

Det er nemlig 10. og sidste sæson af den populære serie, og derfor er der nok mange derude, som virkelig har set frem til at finde ud af, hvad der sker med de forskellige karakterer, og hvordan serien kommer til at slutte.

Den sidste sæson har heldigvis også budt på et glædeligt gensyn med karakteren Fie, som var med helt fra begyndelsen.

Hurtigt blev Rosalinde Mynsters karakter populær, og Fie var da nok også det tætteste på en hovedrolle i serien på et tidspunkt.

Men det blev i første omgang kun til fem sæsoner for skuespilleren, for derefter valgte hun at forlade hitserien.

I et interview, der fremgår af ‘Bogen om Badehotellet’, forklarer Rosalinde, hvorfor hun forlod serien.

Det skriver Billed-Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Rosalinde
Rosalinde Mynster som Fie. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Opnåede sit mål

– På det tidspunkt i min karriere var fem år ret lang tid. Jeg var på en måde blevet voksen med serien. Da vi begyndte, talte vi om, at det ville være vildt, hvis vi kunne lave fem sæsoner. Vi talte om det næsten som en utopi, for det er jo de færreste serie i Danmark, som kører så lang tid, lyder det fra Rosalinde, som fortsætter i samme citat:

– Da det så lykkedes, føltes det som at komme i mål med noget stort. Det var en rigtig dejlig følelse af forløsning, og at jeg havde opnået det, jeg ville med karakteren og serien. Så der var ingen tvivl for mig om, at noget blev afsluttet, og at noget nyt skulle begynde i min karriere.

Heldigvis var Rosalinde mere end klar på at vende tilbage til ‘Badehotellet’.

Det har hun blandt andet talt om i et interview med Newsner, som du kan læse herunder.

Læs mere: Fie vender tilbage til ‘Badehotellet’: Nu sætter Rosalinde Mynster ord på sin retur

Hvad tænker du om, at Rosalinde er vendt tilbage til den sidste sæson? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.