Rudi Nielsen og Ole Neumann spillede søskende i ‘Far til fire’-filmene.
Mandag blev Danmark desværre en elsket kulturpersonlighed fattigere.
Her kom det frem, at den tidligere barnestjerne Ole Neumann er gået bort.
Nu har hans tidligere ‘Far til fire’-kollega Rudi Nielsen kommenteret på dødsfaldet.
Det gør hun i et interview med Se og Hør.
Ligesom Ole blev Rudi Nielsen landskendt, da hun blev valgt til at spille en af børnene i den første ‘Far til fire’-film.
Og som det også var tilfældet med sin yngre kollega, så medvirkede hun ligeså i samtlige af de populære efterfølgere.
Her spillede hun Lille Pers ene storesøster Mie.
Filmserien var kæmpestor i 1950’erne og fortsatte frem til 1961, så Rudi og Ole tilbragte en masse tid sammen, når de skulle indspille de otte film.
Derfor påvirkede det hende også, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at Ole var gået bort.
Det udtaler hun selv til Se og Hør.
“Han var en rigtig sød dreng”
– Det gør mig selvfølgelig ondt at høre, at Ole Neumann er død. Han var en rigtig sød dreng på alle måder og vellidt af alle. Desværre hørte jeg, at han ikke havde så godt et liv i nogle år, men forhåbentlig havde han det godt til sidst.
Selvom de spillede noget så tæt som søskende på film, så må hun dog indrømme, at de ikke havde det store forhold bag kameraet.
Derfor går hendes tanker mere tilbage på de mange gode timer, de delte i barndommen.
Det var Oles samlever, Manja Jurkowsky, der fortalte, at han var gået bort.
Hun oplyste ikke en dødsårsag.
LÆS MERE:
° Trist nyt: “Lille Per” er død
° Annisette fortæller om svær barndom: Rudi blev min redning