Da Rufus Gifford i perioden 2013 til 2017 var ambassadør i Danmark, var han den glade politiker, der næsten altid havde et stort smil på læben.
Han var glad for sin tid i Danmark, men danskerne var også vilde med ham. Faktisk var danskerne så vilde med ham, at DR lavede dokumentaren ‘Jeg er ambassadøren’ om ham, hvor danskerne kunne komme tættere på ham. Serien blev vist i 2014.
En ting han i al sin tid i Danmark ikke lagde skjul på var sin kærlighed til Stephen DeVincent. Parret endte med at blive gift i Danmark på Københavns Rådhus i 2015.
Siden er ægteparret flyttet tilbage til USA, hvor de har travlt med deres respektive karriere. Men i januar kunne Rufus Gifford fortælle, at hans mand havde været gennem en otte timer lang operation. Det var hjertet, som den var helt gal med, og selvom han kom hjem og det gik fremad, så er der nu nyt fra parret.
Stephen DeVincent er blevet indlagt igen.
Og indlæggelsen sker på en ekstra ærgerlig dag.
– Det sidste sted du fortjener at fejre din fødselsdag er tilbage på hospitalet, skriver RufusGifford til et billede, hvor man kan se Stephen i en hospitalsseng.
Han fortæller, at Stephen kommer til at få det godt igen, og at de snart får ham hjem igen. Det er et mildt tilbageslag, som ikke virker til at være relateret til hjerteproblemerne.
Rufus Gifford lover også, at der vil være masser af kage og gaver til Stephen, når han kommer hjem igen.
Der er en særlig årsag til, at Rufus Gifford fortæller om mandens indlæggelse.
– Jeg deler det, fordi livet er hårdt nogle gange, og I har hjulpet os gennem en masse tidligere, skriver den tidligere ambassadør.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Stephen rigtig god bedring.