Håndboldspilleren spillede sin første kamp siden sin sygemelding.
Søndag blev Mikkel Hansen noteret for sin første officielle kamp for Aalborg Håndbold siden sin sygemelding tilbage i februar.
Efter at blive kronet som verdensmester for tredje gang i træk måtte håndboldspilleren desværre lade sig sygemelde med symptomer på stress.
Derfor var der stor glæde i weekenden, da han og resten af mandskabet spillede mod TTH Holstebro, da de to hold mødtes i pokalturneringen Santander Cup.
Smilet er tilbage
Der er ikke mere end en lille måneds tid siden, at Mikkel Hansen igen trådte ind på en håndboldbane.
Her blev der offentliggjort billeder af en smilende Mikkel, der tydeligvis glædede sig over at være tilbage.
Udover sin egen officielle comeback-kamp så fik Mikkels landsholdskollega og gode kammerat Niklas Landin også debut for Aalborg Håndbold.
Kampen endte 35-32 til Aalborg Håndbold, og Mikkel Hansen blev noteret for otte mål og flere assists.
Artiklen fortsætter under billedet…
Ekspert er imponeret
Efter kampen satte håndboldeksperten Bent Nyegaard også nogle ord på Mikkel Hansens comeback.
Over for TV 2 Sport lagde han ikke skjul på, at han var imponeret over håndboldstjernens niveau.
– Jeg glæder mig uendelig meget over at se ham, at han er deroppe nu. Også ambitionen. Ind i timeouts og sige: “Nej, vi kører det og det og det.” Så ja, dejligt, udtalte han til mediet.
Med sejren er Aalborg Håndbold videre i pokalturneringen, hvor de i kvartfinalen skal møde Skjern Håndbold.
Næste kamp for holdet er dog på onsdag, hvor de spiller Super Cup mod GOG.
Hvor er det dejligt for Mikkel Hansen. Lad os sende ham en kærlig hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.