Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix/ Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix/ Gints Ivuskans / Shutterstock.com

Så er listen klar: Her er de største skandaler fra 2023

I denne artikel ser vi tilbage på nogle af de største skandaler fra året.

År 2023 er ved at lakke mod enden.

Mange har måske allerede lagt planer for 2024 og ser derfor meget frem til at begynde det nye år.

Andre vil måske også bare rigtig gerne videre i håbet om hurtigt at kunne lægge 2023 bag sig.

For mange har året nemlig været fyldt med flere forskellige hændelser, der stjal overskrifter i landet og endda også i udlandet.

Derfor finder vi det kun naturligt, at vi lige tager et kig bagud på nogle af årets største skandaler.

Mai Manniche og grevinde Alexandra

Mai
Mai Manniche. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Vi skulle ikke langt ind i 2023, før en vaskeægte skandale udspillede sig, og det endte faktisk med at fortsætte i flere måneder.

Det virkede først ganske uskyldigt, da det blev meldt ud, at grevinde Alexandra var gået fra sin kæreste Nicolai Peitersen.

Efterfølgende kom det frem, at der var tale om en kendsgerning, som hun ikke kunne se bort fra og det blev da også hurtigt bekræftet, at der var tale om utroskab.

Selvom det i sig selv er en skidt ting, så blev det til en ægte skandale, da en anden kendis blev indblandet.

Mai Manniche afslørede nemlig, at det var hende, der var den anden kvinde. Ifølge smykkedesigneren så begyndte forholdet allerede i 2021, men hun forsøgte også at understrege, at hun var blevet lovet, at forholdet til Alexandra altså var afsluttet.

Læs mere: Mai Manniche chokerer: Grevinde Alexandras eks var utro med mig

Onkel Reje

Onkel Reje
Onkel Reje. Foto: DR

Normalt ses det gerne, hvordan det er kendisser, der har gjort nogle ikke så heldige ting, hvilket får dem involveret i en skandale.

I Mads Geertsens tilfælde er der dog tale om noget helt andet.

Børneværten står nemlig for at portrættere den fiktive karakter Onkel Reje på DR’s børnekanal Ramasjang, og selvom han har gjort dette i mange år, så eskalerede det fuldstændig i 2023.

Mads Geertsen blev udsat for chikane, koordineret hetz og trusler, hvilket bestod af beskyldninger og en politianmeldelse.

Angrebene resulterede i, at Mads Geertsen måtte sygemeldes og undervejs modtog han mange af danskernes støtte og blandt andre kendisser udtalte Peter Ingemann, Bubber, Sebastian Klein og håndboldsspilleren Henrik Møllgaard sig positivt og støttende om Onkel Reje.

Læs mere: Peter Ingemann forarget over truslerne mod populær børnevært: “Hvad foregår der oppe i hovedet på folk?”

Dennis Knudsen

Miss Danmark 2023 Dennis Knudsen

Normalt betyder sommerferien, at der bliver slappet godt af, så man stille og roligt kan vende tilbage til hverdagen, men vi skal da lige love for, at Dennis Knudsen sørgede for, at det var med fuld fart på (bogstaveligt talt).

Kendisfrisøren løb med overskrifterne i hele landet, da han var på vej hjem fra Jylland med børnene, som han havde holdt en hyggelig sommerferie med.

Vejen hjem blev desværre ikke lige så afslappende, for Dennis kom til at køre til den forkerte havn, da han skulle have Molslinjen hjem til Korsør.

Dermed missede han deadlinen for, hvornår man kunne komme med færgen, og det udløste en nedsmeltning, da han blev afvist, har han selv fortalt.

Dennis valgte efterfølgende at overfuse en medarbejder, sparke til flere ting, hvorefter han fjernede bommen og kørte ombord på færgen.

Her i december var kendisfrisøren i retten, hvor han var tiltalt for grov vold og vanvidskørsel.

Torsdag d. 21. december faldt dommen, og her blev Dennis Knudsen frifundet for grov vold, men dømt skyldig i fareforvoldelse og vanvidskørsel.

Frisøren blev idømt en betinget fængselsdom på 40 dage, ligesom at han også fik konfiskeret sin bil samt en bøde på 2000 kroner.

Læs mere: Nu er det afgjort: Her er Dennis Knudsens dom

Hestemilliardæren

Det var over hele landets medier, da rytteren Andreas Helgstrand blev hovedpersonen i TV 2-programmet ‘Operation X’.

Morten Spiegelhauer kunne i programmet afsløre, hvordan heste var blevet udsat for dyremishandling på hans center, Helgstrand Dressage.

Her kom det frem, hvordan hestene havde mærker fra pisk og spore, og så kunne en medarbejder også fortælle, hvordan nogle heste havde blødt fra munden.

Allerede dagen efter stillede Andreas Helgstrand selv op og erkendte, at der var blevet udøvet vold mod hestene baseret på optagelserne, han havde set, men i samme moment fortalte han dog også, at han var chokeret over afsløringerne.

Reaktionerne var voldsomme og konsekvenserne kom prompte.

Dansk Ride Forbund valgte nemlig straks at udelukke Helgstrand fra det danske landshold, hvilket betyder, at han ikke får lov til at deltage ved OL i Paris til næste år.

Ligeledes må Helgstrand Dressage ikke længere være lærested for berideelever.

Kronprins Frederik og Genoveva Casanova

06.12.2018. RIGA, LATVIA. Arriving to Official visit in Latvia of his Royal Highness Crown Prince of Denmark Frederik and her Royal Highness Crown Princess Mary Elizabeth of Denmark.

Vi slutter året, som vi startede året: med masser af opmærksomhed rettet mod det danske kongehus.

Sidste år blev det meldt ud, at prins Joachims børn ville få frataget deres titler og det trådte i kraft da 2022 blev til 2023.

I slutningen af året kom det danske kongehus så atter i mediernes søgelys og det gjaldt ikke kun herhjemme.

Hele verden fulgte nemlig med, da der blev offentliggjort af billeder af den danske kronprins under et besøg i den spanske hovedstad, Madrid.

Her besøgte han den tidligere model Genoveva Casanova, og angiveligt viste billederne de to på en restaurant, hvorefter det spanske medie Lecturas skrev, at Frederik skulle have overnattet i hendes lejlighed.

Selvom Frederik forblev tavs, så var Casanova hurtigt ude for at afvise rygterne om et romantisk forhold.

Læs mere: Efter intense rygter: Modellen, der blev set med kronprins Frederik bryder tavsheden

Er der en skandale, der mangler på listen? Skriv gerne i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.