Jens Dresling/Ritzau Scanpix

SÅDAN: Mathias Gidsel kåret til verdens bedste håndboldspiller

Danske Mathias Gidsel er blevet kåret til verdens bedste.

Det var en fuldstændig fantastisk nyhed for dansk håndbold, da vores helt egen Mathias Gidsel blev nomineret til verdens bedste håndboldspiller tilbage i februar.

Det var Det Internationale Håndboldforbund, der begrundede nomineringen med følgende tekst.

– Siden hans optræden på det danske herrelandshold i 2021, har Mathias Gidsel skinnet klart og fuldendt sit individuelle trofæskab med MVP-kåringen ved verdensmesterskabet i 2023, hvor han sikrede sig sin anden medalje i træk i håndboldverdenens største turnering.

Og det var da også en stolt dansker, som TV 2 Sport fangede kort tid efter.

– For en 25-årig dreng fra Vestjylland betyder det utroligt meget. Jeg er utroligt stolt. Det er ikke noget, jeg nogensinde havde troet ville ske eller havde drømt om.

Og nu er det så stensikkert.

Mathias Gidsel er netop blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller!

Det oplyser Det Internationale Håndboldforbund på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet…

Gidsel
Mathias Gidsel. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fantastiske præstationer

Her kommer forbundet med følgende begrundelse for, hvorfor valget faldt på danskeren:

– Den 25-årige højreback fuldender sit trofæskab med endnu en individuel pris efter nogle fantastiske præstationer siden sin debut på det danske herrelandshold i 2020. I sin første store slutrunde ved VM 2021 kom Gidsel på All Star-holdet og hjalp Danmark med at sikre guldmedaljen.

– Han fulgte dette op med en MVP-titel ved De Olympiske Lege i Tokyo 2020, ligesom at han også blev kåret til MVP og topscorer ved VM i 2023, hvor han igen vandt titlen og var en af nøglespillerne på et hold, som skabte en stime på 30 ubesejrede kampe på stribe.

– På klubniveau havde Gidsel en fremragende præstation for Füchse Berlin, hvor han vandt EHF European League Men med det tyske storhold, ligesom han holdet også blev nummer to ved IHF Herre Super Globe 2023, hvor de tabte i ekstra tid mod tyske SC Magdeburg.

Det er blot tredje gang, at en dansker vinder titlen som verdens bedste håndboldspiller.

Mikkel Hansen har således vundet i 2011, 2015 og 2018, og Niklas Landin vandt i både 2019 og 2021.

De andre nominerede var tyske Andreas Wolff og franske Ludovic Fabregas.

Hvor er det stærkt gået, Mathias!

Lad os ønske Mathias Gidsel kæmpe tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til ham.