Sanne Salomonsen fortæller om svær tid: Sådan blev jeg lykkelig igen

Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Danmarks rock mama fortæller, hvordan hun fandt glæden igen.

Hun har altid elsket at optræde og begyndte sin musikalske karriere som blot 13-årig.

Efterfølgende er det kun gået en vej for Sanne Salomonsen, der i dag ikke kan nævnes, uden at man også sender tanker til hendes evige tilnavn ‘Rock mama’.

Med hits som ‘Kærligheden kalder’, ‘Den jeg elsker’ og ‘Hvis du forstod’, så er der ingen tvivl om, hvor stor en betydning Sanne har haft for dansk musik.

Artiklen fortsætter under billedet…

Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Alderen pressede på

Men på et tidspunkt begyndte alderen at indhente hende og hun kunne mærke det mere og mere, hvilket satte tankerne i gang, da hun netop havde takket ja til at synge foran Kronprins Frederik og Mary i anledningen af, at de skulle giftes i 2004. Det fortæller hun i et stort interview med mediet Alt.dk

Her fortæller Sanne nu, hvordan hun har formået at ændre hele sit liv og sind. Hun har nemlig valgt at fokusere på de positive ting i livet.

En form for “smil til verden og den smiler til dig”, om man vil. For Sanne handlede det om, at hun havde brug for ny energi i sin tilværelse.

Det er en energi hun giver sig selv ved hjælp fra tankens kraft. Selv omtaler hun det som, at kroppen er en computer, som man selv kan være med til at kode.

Hun deler også gerne et eksempel på, hvordan hun renser et rum og tilføjer det positiv energi.

– Byder mig til. Viser en enorm interesse for andre mennesker. Spørger ind til dem. Giver dem komplimenter. Gør det til en vane at give folk komplimenter, det er et godt råd. Lad dem vide, hvis de har gjort dig glad. Lad dem vide, hvis du synes, de er skønne. På den måde kan du ændre en energi i et rum, fortæller hun til alt.dk

Hun tror nemlig på, at hvis du giver kærlighed til andre, så får du også kærlighed tilbage.

Ramt af blodprop

Sanne mødte dog sin største modstand i i 2006, hvor hun blev ramt af en blodprop i hjernen. Hun blev efterfølgende tilbudt lykkepiller, men fortæller, at hun ikke kunne mærke sig selv, så hun droppede dem og blev ramt af en depression, fordi hun trappede for hurtigt ud af dem.

Over for mediet indrømmer Sanne, at hendes mantra for første gang ikke virkede, hvor hun ærligt deler, at hun havde brug for hjælp fra en professionel. Hun gik derfor hos en psykiater i en længere periode.

Hun fortæller, at hun stadig har dårlige dage, men at hun i dag er bedre rustet. For man kan ikke tænke både positivt og negativt på samme tid.

Man skal derfor huske at fokusere på den positive tanke og ikke den negative.

I dag har Sanne rundet 66 år. Hun har sønnen Victor Ray, og så er hun farmor til børnebørnene Mingus og Maggie på henholdsvis 10 og 6 år.

Og så nyder hun livet med sine tre hunde, hvoraf to af dem er adopterede gadehunde.

Sikke en vidunderlig tankegang, Sanne. Lad os sende hinanden en masse kærlighed i kommentarsporet.

Exit mobile version