Sara Bro efter brud fra sin forlovede: ‘Jeg har mødt en’

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Radioværten Sara Bro har kun lige sat fødderne på datingmarkedet – nu har hun allerede mødt en.

47-årige Sara Bro, som vi kender som vært på både tv og i radioen – blandt andet fra det populære program ‘Sara og monopolet’ – har i sit radioprogram ‘Hjerteflimmer for voksne’ været meget åben omkring bruddet fra sin nu eksforlovede Lasse Lund.

Parret brød med hinanden i efteråret, men nu har Sara Bro tilsyneladende allerede mødt en ny.

Det fortæller hun om i det seneste program af ‘Hjerteflimmer for voksne’, hvor hun fortæller om sin succes på datingmarkedet, som ellers er nyt for hende:

– Jeg har været single nu et halvt år, og jeg er begyndt at date. Jeg er lige begyndt på det, men det er megasjovt. Det er det, jeg kan sige, lyder det vagt fra kærlighedsguruen – til at begynde med. Men så bliver hun, der ellers er vant til selv at stille spørgsmålene, spurgt yderligere ind til sin kærlighedsstatus af sin medvært, Jytte Vikkelsø.

Jytte vil nemlig gerne vide, om det er på datingplatformen Tinder, at Sara Bro har mødt sin nye udkårne.

– Nej, der er det ikke foregået, det er en, jeg har mødt. Jeg kan ikke sige mere end det. Det er en, jeg har mødt i virkeligheden, lyder det.

Hun uddyber, at hun i stedet har mødt sin nye flamme til en fest.

Sara Bro ankommer til ZULU Awards 2022, i K.B. Hallen p Frederiksberg, torsdag den 17. februar 2022.
(Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Noget tyder på, at det på ganske kort tid er blevet småalvorligt mellem Sara Bro og den nye flamme, for hun fortæller også, at hun ikke på nuværende tidspunkt har lyst til at prøve Tinder af, selvom hende og den nye person i hendes liv kun har været på få dates.

Dejligt for dig, Sara!

Vær med til at ønske hende tillykke med kærligheden i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version