Sara Eckhardt fandt ikke kærligheden i ‘Gift ved første blik’, og lige nu er hendes fokus på helbredet, for hun skal snart igennem en stor operation.
Det lykkedes ikke for 31-årige Sara Eckhardt at finde melodien med Rasmus Glasdam, da de to blev smedet sammen i sidste sæson af ‘Gift ved første blik’.
Siden da har hun rejst ud i verden, og hun har også haft et forhold til en anden mand, der er bosiddende i London, men dette forhold holdt desværre ikke.
Nu er Sara Eckhardt flyttet til København, og hun står overfor en ny udfordring, da hun afventer dato for en operation i kæben.
– Jeg har fået bøjle på, da jeg skal have opereret kæben næste år, så jeg skal bare have oversået den her operation. Det er, fordi min kæbe er for kort, og min mund er for lille, så jeg skal have sat tænderne på plads, siger Sara Eckhardt til Newsner Danmark.
Hunde bliver trænet
Så fokus for den tidligere realitydeltager ligger lige nu på operationen og på den helingsproces, der følger efter.
Men på den positive side, så er Sara Eckhardt stadig meget glad for sit arbejde, og så nyder hun at køre hundetræning ved siden af.
Men kærligheden venter forhåbentligt derude for den smukke singlepige, der bestemt ikke er tilhænger af casual dating.
LÆS OGSÅ: Rasmus og Sara om uenigheder i ‘Gift ved første blik’: Ville ikke give op
LÆS OGSÅ: Nu afslører ‘Gift ved første blik’-Rasmus: Derfor ville jeg ikke have sex med Sara
Apps er overvældende
Desuden slår nutidens dating apps hende også lidt ud, selv om hun lige nu forsøger sig på Hinge, for det der med at mødes ud fra et billede og en besked er lidt for “underligt” for hende.
– Jeg har hidtil været heldig at møde folk i virkeligheden. Jeg synes dating apps er lidt af en jungle, og det er svært ikke at have en “tjekboks”, siger Sara Eckhardt ærligt.
Nu ruller der snart en ny sæson af ‘Gift ved første blik’ over skærmen, og det er faktisk en lidt overvældende følelse for singlepigen.
Rasmus er blokeret
Hun sidder tilbage med en følelse af at være lidt trist over, at hun ikke selv lykkedes med at finde kærligheden i programmet, men Sara Eckhardt er samtidig glad for, at hun kastede sig ud i det.
– Jeg ville jo bare gerne have mødt én, som jeg havde det godt med. Jeg har overhovedet ikke kontakt med Rasmus i dag, og jeg har også blokeret ham. Jeg håber, han kigger ind ad, og at han har lært noget af at være med, siger Sara Eckhardt ærligt.
Vi ønsker Sara Eckhardt held og lykke med operationen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!