Boligeksperten Sara Lygum fra “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” fandt kærligheden under en flyrejse, og i dag er hun smaskforelsket i Jonas.
Det var lynet, der slog ned, da boligeksperten Sara Lygum sidste år forelskede sig i kæresten Jonas, da de endte med at sidde ved siden af hinanden på et lille fly.
Destinationen var en ferie på Mallorca med ungerne, men den kønne boligekspert fik altså lidt mere med hjem i bagagen, for snakken flød bare mellem de to.
Det viste sig nemlig, at hun og Jonas og begges børn skulle holde ferie på samme hotel, og da kemien bare spillede, var det jo naturligt, at de tilbragte tid sammen.
– Folk bliver så glade, når de hører historien. Det skete, da jeg mindst ventede det og havde sænket barren. Der var ikke sat en eller anden date op, siger hun i et interview med BILLED-BLADET.
Parret har det godt
Sara Lygum var ellers på ingen måder på udkig efter kærligheden, da gnisten sprang, og hun var egentlig tilfreds med at være single.
Men kemien var ikke til at tage fejl af, og parret har det rigtig godt sammen – de fulgtes også ad hjem og aftalte at mødes et par dage efter.
Så blev de kærester, men lige nu bor de i hver sin by, for Sara Lygum bor i Odense, mens kæresten bor i Vejle.
De har ikke planer om at flytte sammen, da de stadig har børn, der går i skole, i hver deres by, men ellers nyder de de børnefrie uger sammen.
Hvor er det bare en dejlig historie om kærlighed!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!