Sara Lygum tog en vigtig beslutning efter skilsmissen

I det nyeste afsnit af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ åbner Sara Lygum op om, hvordan hun tog et stort valg efter sin skilsmisse.

I ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ forsøger Sara Lygum sammen med tre kollegaer at hjælpe danskerne med at finde det helt rigtige hjem.

Der skal tages hensyn til beliggenheden, størrelsen på boligen, om det skal være hus eller lejlighed, hvor meget støj der må være og mange andre ting, når jagten på drømmeboligen tæller ind.

I det nyeste afsnit af programmet er Sara Lygum ude og vise et hus frem til parret Kim og Cecilie. De har til sammen fire børn, og de er splittet mellem at få ønsket om naturen og dagligdagens logistik til at gå op i en højere enhed.

I programmet vælger Sara Lygum at trække på egne erfaringer, da hun præsenterer et af husene.

Deler sin erfaring

Det ene hus hun viser frem i ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ er i nærheden af Kims eks.

TV-værten er selv skilt, og hun ved af erfaring, at man nogle gange må gå på kompromis med sine egne behov. Det er over ti år siden, at hun blev skilt fra sin første mand og faderen til hendes to børn.

– Jeg er er også skilt. Jeg deler også to børn. Det, jeg har oplevet med mine egne børn, er, at jeg placerede mig næsten lige ved siden af deres far. Dér bor jeg stadigvæk i dag, siger Sara Lygum i programmet.

Her uddyber hun også, hvorfor hun tog det valg.

– Når de går ud, så er deres nærmiljø det samme uanset hvad. Det gør et eller andet, og det er noget af det, jeg selv synes har været en kæmpe gave, fortæller hun til parret.

Selvom hun blev skilt dengang, så har hun fundet kærligheden siden. I august blev hun gift med sin elskede mand, Jonas. De mødte helt tilfældigt hinanden i et fly på vej til ferie, og siden udviklede kærligheden sig.

Du kan se ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ på TV 2 tirsdag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.

Hvad synes du om ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: