Selv om ‘Vild med dans’ er slut for i år, så er der stadig nok at se til på karrierefronten for Sarah Grünewald.
Hun er kendt og elsket for at være hele Danmarks ‘Vild med dans’-vært, men 38-årige Sarah Grünewald har mange talenter.
Lige nu er der et nyt eventyr i støbeskeen i selskab med håndboldspiller Hans Lindberg, som hun er indgået samarbejde med.
Sarah Grünewald løfter lidt af sløret på sin Instagram-profil, hvor hun skriver, at de forener kræfterne om at lave sportstøj og en bæredygtig festival.
– Nu er vi tilsammen REDO COPENHAGEN og takket være jer, kan vi drømme videre, skriver hun i teksten.
Brandet er bæredygtigt
Samtidig viser hun et billede, hvor hun står tæt med Hans Lindberg , der primært er kendt for sine resultater på håndboldbanen.
Sportsbrandet Re Do er bæredygtigt sportstøj produceret af plastikflasker fra havet, og det er målrettet til alle, der dyrker motion.
– Det her er starten på noget stort og fantastisk og nye drømme er igang med at blive en realitet, slutter hun teksten af.
Sarah Grünewald havde drøm
Samarbejdet omkring sportsbrandet blev til ud fra en snak mellem Sarah Grünewald og Hans Lindberg, der satte tankerne i gang.
– Jeg fortalte ham om, at jeg havde en recycle-drøm. I starten handlede ideen om at lave telte. Jeg ville gerne lave en festival, har hun tidligere udtalt til dontt.dk.
Sarah Grünewald er da også en kvinde med mange talenter for ud over at være TV-vært har hun også været model og skuespiller.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds nye besked efter ‘Vild med dans’-sæson
Vi glæder os til at høre mere om Sarah Grünewalds nye projekt!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!