TV 2 kommer nu med en status på tv-værtens sygdom.
Fredag aften er der lagt op til de helt store festligheder, da man hos TV 2 fejrer et stort jubilæum for ‘Vild med dans’.
Den nuværende sæson er nemlig nummer 20 i rækken, og det har man valgt at markere i uge 43, hvor det sædvanlige ‘Knæk Cancer’-show er blevet ændret til fordel for et stort jubilæumsafsnit.
Dog meldte der sig noget af en forskrækkelse, da én af programmets værter selv kunne afsløre, at hun var blevet ramt af sygdom blot én dag før fredagens store show.
Torsdag kunne Sarah Grünewald selv fortælle, at hun kæmpede meget med at blive klar til fredagens show.
Læs mere: Sarah Grünewald ramt af sygdom – bare én dag før særligt ‘Vild med dans’-show
Havde mistet stemmen
På Instagram skrev værten, at virussen indtil videre havde overtaget, hvilket havde resulteret i, at hun fuldstændig havde mistet stemmen.
Det er selvfølgelig et problem, når man som tv-vært har ansvaret for at præsentere danserne samt for at stille dem spørgsmål undervejs.
Slutteligt skrev hun, at hun nu ville forsøge at “holde kæft” resten af dagen for at spare på stemmen.
Nu er torsdag så blevet til fredag, og der har fortsat været en del uvished om, hvorvidt værten bliver klar til det store jubilæumsshow i aften.
Nu kan TV 2 så endelig komme med en opdatering på Sarahs tilstand.
Artiklen fortsætter under billedet…
Sarah er klar
Og heldigvis kan danskerne allerede nu ånde lettet op. Over for Newsner bekræfter TV 2 nemlig, at Sarah Grünewald vil være at finde i aftenens show, hvor hun som altid skal agere vært.
Derfor lader det forhåbentlig til, at aftenen kommer til at forløbe som planlagt.
Det ville ellers ikke være første gang i år, at en fra ‘Vild med dans’-holdet måtte sidde over grundet sygdom.
For ikke så længe siden var det dommeren Nikolaj Hübbe, der måtte kapitulere grundet feber. Han var heldigvis tilbage ugen efter.
Hvor er det skønt at høre.
Hvordan synes du, at Sarah Grünewald er som vært på ‘Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.