Arkivfoto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Se de dejlige billeder: Bagedyst-deltager er blevet mor

Rikke Baun Plougmann, som var med i den seneste sæson af det populære DR-program ’Den store bagedyst’, er blevet mor.

Det afslører Rikke Baun Plougmann selv på sin Instagramprofil, hvor hun har delt to billeder af sin nyfødte datter.

– Der har været lidt stilhed, fordi hende her skulle bringes til verden. Kære Solvej, velkommen i familien, skriver Rikke Baun Plougmann på Instagram.

Du kan se flere billeder ved at trykke på pilen inde i billedet.

Det var under optagelserne til ’Den store bagedyst’, at Rikke Baun Plougmann opdagede, at hun var gravid.

Ifølge Realityportalen gik der to måneder, før det gik op for Rikke Baun Plougmann, fordi hun blot troede, at hun havde spist for mange smagsprøver i løbet af programmet.

Arkivfoto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

– På det tidspunkt havde jeg så travlt med både ’Den store bagedyst’ og med arbejdet som revisor, så jeg skænkede det ikke en tanke. Havde jeg vidst det, ville jeg nok have stresset yderligere, siger Rikke Baun Plougmann til Realityportalen.

Rikke Baun Plougmann var i forvejen mor til sønnen Holger på to år.

Sikke en dejlig nyhed! Vi ønsker Rikke og familien stort tillykke med den lille pige.

 

Læs mere om...