Se den søde video: Marys børn driller mor med hendes australske accent

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det har været en begivenhedsrig måned for Kronprinsesse Mary, der den femte februar kunne puste 50 lys ud på fødselsdagskagen.

Selvom pandemien har sat en stopper for de store festligheder, og dronningen besluttede, at aflyse det planlagte gallataffel på Rosenborg Slot den 4. februar 2022, er hendes fødselsdag blevet markeret og fejret på mange andre måder.

Kongehuset har blandt andet delt nye billeder af hele familien i anledningen af Kronprinsessens fødselsdag.

Derudover udkom en bog til ære for Kronprinsesse Mary, som vil bestå af mange ikke før sete portrætter af Mary og resten af familien.

Som mange danskere kunne følge med i, blev der også afholdt et kæmpe fødselsdagsshow “Mary 50 år – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”, hvor Kronprinsessens fire børn blandt andre overraskede deres mor.

Prinsesse Isabella, prins Christian, kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Josephine og prins Vincent ankommer til TV2s fødselsdagsshow: “Mary 50 år – Vi fejrer Danmarks kronprinsesse” i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Kastrup, søndag den 6. februar 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

I videoen kan man blandt andet høre børnene Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine fortælle om, hvordan de nogle gange synes, at deres mor taler lidt sjovt.

– Hun har jo en australsk accent, så der er jo nogle ord, hun siger lidt sjovt, fortæller Prinsesse Isabella med et smil.

Og både lillesøster Josephine og Vincent er enige:

– Hun siger lille sådan ‘Lilla’ på en måde, hun kan heller ikke sige sådan ‘æble’, og så prøver hun at udtale det igen, men det er bare ikke sådan, som vi siger, hun skal udtale det, forklarer Prins Vincent.

-Så driller vi hele familien hende med, at hun ikke kan sige det ordentligt. Hvor hun selv siger: ‘Jo, jo, jo, jeg siger det rigtigt nok’, tilføjer Prinsesse Isabella.

Du kan se den søde video herunder:

Hvad synes du om Kronprinsessens accent? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version