Rachel Ellebye, som er kendt fra det populære TV 2-program ’Årgang 0’, har et stort smil på læben i dag.
Hun har nemlig lige fået sit kørekort.
Det afslører Rachel Ellebye selv i et opslag på Instagram.
På billedet står hun ved siden af en bil med et stort smil og viser stolt det nyerhvervede kørekort frem:
– Hvad er det for et stykke papir i mine hænder? Åh, det er mit kørekort!, skriver Rachel Ellebye til det dejlige billede.
Ifølge Ekstra Bladet var det ikke første gang, at Rachel Ellebye har været til køreprøve. Hun har nemlig prøvet et par gange før:
– Det er faktisk mit tredje forsøg, men man plejer jo at sige, at tredje gang er lykkens gang, siger Rachel Ellebye til Ekstra Bladet.
Fra årtusindskiftet og 18 år frem kunne de danske tv-seere følge livet hos Rachel Ellebye og fire andre danske børn, som havde det til fælles, at de alle var født i år 2000.
TV-programmet ‘Årgang 0’ stoppede altså, da børnene var blevet voksne. Men mange danskere følger de unge mennesker på de sociale medier, hvor de stadig deler lidt af deres hverdag.
Godt gået! Vi ønsker Rachel stort tillykke med det nye kørekort og alt det bedste fremover.