
De fleste kender Mette Blomsterberg for hendes dessert kreativitet i tv-programmet ‘Det søde køkken’, som blev optaget fra hendes eget hjem, og nu kan – ikke kun køkkenet- men hele huset blive dit.
For kagedronningen sætter nu sit hus til salg. Det oplyser Boliga.
Tilbage i oktober måned 2021 afslørede Mette Blomsterberg, at hun skulle skilles, og det er altså derfor det 178 kvadratmeter store hus nu skal sælges.
– Henrik og jeg har valgt at gå hvert til sit efter mange, mange gode år sammen. Det er ulykkeligt for os begge to – en virkelighed som gør ondt, skrev hun dengang i et opslag på Instagram.
Mette Blomsterberg og hendes eksmand købte i 1998 byggegrunden i Helsingør for en halv million kroner. I 2002 stod de klar med deres fælles hjem, som Mette Blomsterberg selv har tegnet.
I dag kan det idylliske hus blive dit – hvis du altså har 7.250.000 kroner.
– Hjemmet har da også hele seks værelser fordelt på to etager og en 70 kvadratmeter stor træterrasse, skriver Boliga.
51-årige Mette Blomsterberg er uddannet konditor og restauratør. Hun er et velkendt ansigt blandt danskerne via diverse tv-programmer.
Derudover kan hun også skrive forfatter på sit CV. For i 2000 udkom hun også med sin første bog med det passende navn ‘Forelsket i det søde liv’. Derudover er hun eksempelvis også forfatter til bøgerne ‘Søde sager’, ‘Blomsterbergs bedste’, ‘Blomsterbergs sommer’ og ‘Min jul’.

Du kan se det flotte hus lige her.
Held og lykke med salget. Hjælp os gerne med at ønske dem held og lykke i kommentarfeltet på Facebook.