Sebastian Bull og Asta Björk skal giftes

Parret bekræftede selv deres forlovelse i weekenden.

Det blev desværre ikke til en sejr i ‘Vild med dans’ i denne omgang for Asta Björk.

De seneste måneder har hun ellers gjort sit bedste sammen med Rasmus Staghøj, og de endte da også i finalen.

Tidligere har hun vundet i 2018 med Simon Stenspil og i 2021 med musikeren Jimillian.

En anden sæson, der også har endt med at få kæmpe betydning for Asta, var sæson 20.

Her dansede hun med skuespilleren Sebastian Bull, og selvom det kun blev til en 5.plads, så endte de alligevel efterfølgende med at stjæle overskrifter.

Noget tid efter programmet sluttede kom det nemlig frem, at de var blevet kærester.

“Hun er mit livs kærlighed”

Lige siden da har der været flere eksempler på, hvor meget kærlighed, der er i forholdet.

Tilbage i august afslørede Sebastian eksempelvis, at han havde valgt at få Astas navn tatoveret.

I foråret talte Newsner også med Sebastian, og her var det også en sød kærlighedserklæring, han kom med, da vi spurgte ind til deres forhold.

– Jeg er superglad. Vi er lykkelige. Hun er mit livs kærlighed, fortalte han dengang.

Parret har da også taget store skridt i løbet af i år, hvor de blandt andet har valgt at flytte sammen, og nu har de altså taget endnu et.

I weekenden kunne de nemlig afsløre, at de skal giftes.

– Vi er blevet forlovet, skriver de således i et fælles opslag.

Udover den skønne nyhed, så deler parret også nogle søde billeder, hvor man også kan se den fine ring.

Sikke en dejlig nyhed.

Lad os ønske Sebastian og Asta stort tillykke med forlovelsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.

Du kan se de fine billeder herunder eller HER.

LÆS MERE:

° Sebastian Bull om forholdet til Asta Björk: “Hun er mit livs kærlighed”

° Sebastian Bull har taget en stor beslutning: Se hans vilde kærlighedserklæring