Skuespilleren Amalie Dollerup og resten af holdet fra ‘Badehotellet’ var mandag aften mødt op til gallapremiere på ‘Badehotellet’ i Imperial.
Det er en æra, der slutter, når sidste sæson af ‘Badehotellet’ får premiere på søndag, og mandag aften blev der inviteret ind til en særlig gallapremiere på serien.
Med ved eventen var naturligvis skuespilleren Amalie Dollerup, der igennem ti sæsoner har spillet rollen som Amanda Madsen i serien.
Hun har ikke lagt skjul på, at det har været meget rørende for hende at afslutte arbejdet med serien, og at hun nu er meget spændt på de første seeres reaktion.
– Jeg har glædet mig så meget. Der er mange hemmeligheder at gå med i så mange måneder. Nu kommer nogle af dem ud, og det er et år siden nærmest, at vi læste det første gang, siger Amalie Dollerup til Newsner Danmark.
Så det glæder virkelig skuespilleren, at de første afsnit af TV-serien nu er blevet vist for et særligt udvalgt publikum efter en ventetid på to år.
Samtidig erkender Amalie Dollerup, at det er meget underligt, at det nu bliver til et farvel med serien, men at alting jo som bekendt for en ende.
– Vi vil altid have ‘Badehotellet’ sammen både skuespillerne foran kameraet og hele holdet bag ved. Det vil vi altid have sammen de gode minder, og jeg kan altid gå ind på TV 2 Play og se lidt igen, hvis det er, siger Amalie Dollerup.
Serien blev succes
– Men da du startede ud i serien havde du så nogensinde troet, den ville blive så stor en succes, som den gjorde?
– Nej, bestemt ikke. Slet ikke. Jeg havde da håbet det, for jeg elskede selv sådan noget som ‘Downton Abbey’, så da TV2 kaldte til casting og ligesom kom med den her historiske TV-serie, så håbede jeg da, at det ville blive godt, siger hun ærligt.
Amalie Dollerup uddyber, at hun tror, det er det historiske aspekt er det, folk godt har kunnet lide og er noget, som danskerne på tværs af generationer kan mødes omkring.
Humor er i centrum
‘Badehotellet’ giver nemlig et indblik i danmarkshistorien på en anden måde, og så understreger skuespilleren desuden, at hun synes, TV-serien har humor.
De bedste afsnit i ‘Badehotellet’ rummer nemlig, at der både er meget at grine af men også situationer, som seerne kan blive meget rørte over.
Vi glæder os til at se med på søndag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!