Seerne om årets MGP-vinder: “Ikke den rigtige”

Lørdag aften vandt færøske Sissal Melodi Grand Prix med sangen ‘Hallucination’, og det er bestemt ikke faldet i god jord hos de danske TV-seere.

Det blev lørdag aften afgjort, at det skal være den 30-årige Sissal fra Færøerne, der repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Schweiz til maj.

Færingen stillede op i Melodi Grand Prix med sangen ‘Hallucination’, og hun vandt med 38 point foran Tim Schou og Adel the Second med god hjælp fra juryens stemmer.

Men at det blev Sissal, der endte med sejren, er bestemt ikke faldet i god jord hos Newsner Danmarks læsere efterfølgende, for de er ikke begejstrede for den unge færings sangtalent.

Sissal “skriger”

“Hvis bare hun kunne synge”, “Proud var den bedste” skriver nogen, mens en anden følger bemærker: “Ej, ej. Den var da rædderlig. Blev fandme overrasket, da den gik videre. Og heldigvis gav danske seere den da næsten ingen point.”

Andre bemærker, at Sissal “skriger” mere end synger, og desuden bliver også færingens valg af beklædning og fremtræden kritiseret i skarpe vendinger efter lørdagens sejr:

“Men kostumet kunne godt være noget andet, jeg hader, når man står på scenen i badedragt”, skriver en, mens en anden følger bemærker: “Var også min tanke, kan simpelthen ikke forstå, at stylisterne kunne lade hende gå på scenen i den mundering.”

Finalen er i fare

“Håber hun har en kjole på, når hun skal stå frem internationalt”, mens et par andre skriver: “Lidt mere tøj ville klæ’ hende” og “Giv hende noget tøj på”.

Andre er nu nervøse for, at ‘Hallucination’ endnu engang vil gøre, at vi går glip af finalen i Eurovision Song Contest – og at sangen ‘Hallucination’ blot er en gentagelse af det samme ord om og om igen.

“Juryen bestemte over de danske stemmer. Danmark valgte ‘Proud’ i stedet for”, skriver en, mens en anden kvitterer: “Den var også 800.000 gange bedre”.

“Juryen ødelægger alt”

“Enig. Juryen ødelægger alt”, lyder det, hvortil en anden følger kvitterer: “Det har de gjort i mange år”, og det er en tone, som andre kan synge med på.

“Præcis. De har forudbestemt det. Bare se hvor meget kameraet gav hende opmærksomhed i forhold til de andre på scenen. Det er lidt fladt, at man selv som seer kan sige, når DR har bestemt, det er hende, der vinder. Vi kunne sige det, inden afstemningen var kommet. DR burde skamme sig. De har virkelig ødelagt Melodi Grand Prix.”

Her stemmer andre følgere i, for en anden kommentar lyder klart: “Det var den forkerte, der vandt”.

Fortjente Sissal at vinde? Giv gerne dit besyv med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: