Dødsfald ryster Hollands kongefamilie

Et dødsfald i den nære familie har rystet den hollandske kongehus, og kong Willem-Alexander står klar til at støtte sin hustru i den svære stund.

Normalt er dronning Maxima et stort smil, og dronningen har skabt stor glæde blandt de royale fans. Men i disse dage er der langt til det normalt blændende smil.

Hendes blot 33-årige søster Inés Zorreguieta, blev sent onsdag aften lokal tid fundet død i sin lejlighed i Buenos Aires.

En talsmand for den hollandske embasade i Argentina fortæller La Nacion, at myndighederne ‘formoder det var et selvmord.’ Myndighederne mener, at Inés Zorreguieta har kæmpet med depression.

Dronning Maxima, 47, har aflyst alle kommende arrangementer, så hun kan flyve hjem til sit hjemland Argentina så hurtigt som muligt.

De to søstre var tætte, selvom de levede langt fra hinanden efter Maxima giftede sig med kong Willem-Alexander. Inés Zorreguieta sneg sig blandt andet ud af Argentina uden forældrenes tilladelse til at deltage i sin søsters bryllup, da Maxima blev en prinsesse, og Inés Zorreguieta var gudmor til Maximas 11-årige datter, prinsesse Ariane.

Der er endnu ikke kommet en officiel kommentar til dødsfaldet fra kongehuset, men den hollandske Prime Minister Mark Rutte udtaler ifølge Daily Mail om dødsfaldet, at nyheden var hjerteskærende:

– Den pludselige død af dronning Maximas søster kommer som et stort chok. Vores tanker og bønner er med dronningen og hendes familie, siger han.

– Jeg ønsker dem al styrke til at håndtere dette forfærdelige tab. Jeg stoler på, at de vil få den plads og privatliv, de har brug for.

Hvor er det forfærdeligt at læse. Vores tanker er med dronning Maxima i den svære stund!

Foto: Shutterstock