Shane MacGowan ligger for døden – nu beder hustruen for stjernens liv

Shane MacGowan, forsangeren i det berømte band The Pogues, er på sygehuset.

Nu har hans hustru delte nye billeder af sangeren, og de får fans til at græde, skriver Daily Mail.

Shane MacGowan, 65, er kendt som forsanger i punkbandet The Pogues, der havde sin storhedstid i 1980’erne.

Fairytale of New York

Bandets mest kendte sang i dag er Fairytales of New York, som blev indspillet sammen med Kirsty MacColl og udgivet i november 1987.

‘Fairytale of New York’ er i dag en af de bedst kendte julesange og i Storbritannien er det den mest afspillede julesang i hele det 21 århundrede.

Shane MacGowans tid i The Pogues stoppede i 1991, da han blev fyret fra bandet på grund af sit misbrug, som både involverede alkohol og stoffer.

Store helbredsproblemer

På grund af sit store misbrug har Shane MacGowan haft en del helbredsproblemer.

I 2016 brækkede han sit bækken efter et fald, mens han dansede og har siddet i kørestol eller brugt krykker lige siden. Han har også smadret sit knæ og ledbånd omkring det efter endnu et fald, og han forventer ikke at kunne gå igen.

Han har også flere gange været involveret i slagsmål, da han var yngre.

Gennem de sidste par år er Shane MacGowan blevet plejet på intensiv og har brug for hjælp til at trække vejret på grund af en inflammation i hjernen.

Nu er hans hustru, 57-årige Victoria Mary Clarke, kommet med en opdatering om stjernens tilstand.

Sender hilsen til fans

Shane MacGowan og Victoria Mary Clarke giftede sig 2018, efter at have været sammen i 36 år.

Brylluppet fandt ifølge Daily Mail sted på Københavns Rådhus, hvor Johnny Depp var en af bryllupsgæsterne.

Victoria har været ved Shanes side, siden han blev indlagt på sygehuset.

På Instagram takker Victoria fans for hilsner og bønner.

– Kærlighed er det smukkeste og mest kraftfulde, vi som mennesker kan opleve, men kærlighed kan være smertefuld, især hvis du er bange for at miste en person eller noget du elsker, skriver hun i et Instagram-opslag.

På Twitter takker hun læger, sygeplejersker og alle andre ansatte på hospitalet og samtidigt sender hun en tak til de fans, der sender varme tanker til dem i den hårde stund.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Shane MacGowan rigtig god bedring!

Exit mobile version