Foto: Shutterstock/Kathy Hutchins

Shannen Doherty fik opfyldt sin sidste vilje – dagen inden hun døde

Søndag kom det frem, at ‘Beverly Hills 90210’-skuespilleren Shannen Doherty var død dagen inden. Hun blev bare 53 år gammel.

Nu er det kommet frem, at hendes sidste vilje, som hun havde kæmpet for i over et år, gik i opfyldelse – bare dagen inden hun døde.

Shannen Doherty blev verdenskendt, da hun fik rollen som Brenda Walsh i ‘Beverly Hills 90210’. Selvom hun havde arbejdet som skuespiller, siden hun var ganske ung, så blev den serie så populær over det meste af verden, at hun og de andre skuespillere fra serien blev kæmpe stjerner.

Både før og efter kultserien spillede hun med i andre film og serier, men den sidste tid var det desværre ikke hendes evner som skuespiller, der blev talt om. Det var i stedet, hvordan hun kæmpede mod kræft.

Hun blev første gang diagnosticeret med brystkræft i 2015. En stund så det ud til, at kræften var på tilbagegang. Men i 2019 fortalte hun, at kræften var vendt tilbage og havde spredt sig. Sidste år kunne hun fortælle, at hun havde fået fjernet en tumor i hjernen, men at kræften havde spredt sig til knoglerne.

Selvom hun kæmpede bravt, endte sygdommen med at koste hende livet.

Hun døde lørdag den 13. juli. Men nu skriver Page Six, at en stor ting fandt sted dagen inden, at skuespilleren forlod denne jord.

For mens hun kæmpede for at overleve sygdommen, havde Shannen Doherty også en anden stor kamp hun kæmpede.

Opdagede mandens utroskab

For mens hun kæmpede sit livs kamp og har brug for støtte fra sin familie og venner, så fandt Shannen Doherty ud af, at hendes mand ikke var så støttende, som man kunne håbe.

Mens hun forberedte sig på den store operation i hjernen, gjorde hun en forfærdelig opdagelse. Dagen inden operationen fandt hun ud af, at ægtemanden Kurt Iswarienko havde haft en affære gennem to år.

Affæren betød, at Shannen Doherty valgte at søge skilsmisse fra sin mand, som hun havde været gift med i elleve år og sammen med i fjorten år.

Siden har hun kæmpet for at få skilsmissen igennem og bare kort før sin død lød det i retsdokumenter, som People har set, fra skuespilleren mente, at manden trak skilsmissen ud i håbet om, at hun ville dø inden.

– Det er simpelthen ikke i orden, at Kurt får lov til at forlænge vores skilsmisse i håb om, at jeg dør, før han bliver forpligtet til at betale mig, mens han fortsætter med at leve sit liv og unddrage sig sit ansvar over for sin døende kone gennem mere end 11 år, lyder det i retsdokumentet ifølge People.

Fik opfyldt sin sidste vilje

Men dagen inden hun døde, gik deres skilsmisse endeligt igennem. Det skriver Page Six, der har set retsdokumenterne.

Det fremgår ifølge mediet af dokumenterne, at Shannen Doherty endte med at acceptere, at hun ikke skulle modtage ægtefællebidrag. Derudover skulle ægteskabet opløses “ubestridt”.

Mens Shannen Doherty selv underskrev papirerne den 12. juli, altså dagen inden hun tog sit sidste åndedrag, så underskrev manden papirerne dagen efter på hendes dødsdag.

Dermed fik Shannen Doherty sin sidste vilje opfyldt og blev skilt fra sin utro ægtemand, inden hun døde.

Hvor er det trist, at Shannen Doherty ikke blot har skulle kæmpe med både helbredet og eksmanden på samme tid. Vi sender varme tanker til hendes familie og venner i den svære tid. Hvil i fred.