Shu-bi-dua genopstår: Her er bandets rørende ord om Michael Bundesen

Efter Michael Bundesens bortgang i 2020 har der ikke været noget Shu-bi-dua, men nu genopstår bandet under navnet Shu-bi-dua 2.0 med en ny forsanger.

Selv om Michael Bundesen ikke er mere, så lever bandet Shu-bi-dua i bedste velgående – i hvert fald er det klar til at genopstå under navnet Shu-bi-dua 2.0.

Tidligere har guitarist Michael Hardinger turneret med bandet Hardinger Band, men i forbindelse med Shu-bi-duas 50-års jubilæum har bandet nu fået ny form.

Med velsignelse fra Michael Bundesens børn vil de nu kalde sig Shu-bi-dua 2.0 og give en 50-års jubilæumskoncert i Tivoli den 26. august.

– Det bliver aldrig det samme uden Michael Bundesen, men der er mange mennesker, der har en aktie i det her, og nu er det så mig, der er forsanger, så det er en anden lyd, vi optræder med i dag, siger den nye forsanger Jørgen Thorup.

Michael Bundesen var mærket

Han understreger, at noget af hemmeligheden bag bandets succes er, at de er blevet ved og troet på musikken, selv om det ind imellem har været op af bakke.

Det var ikke mindst takket være Michael Bundesen, der blev ramt af to blodpropper tilbage i 2011 og de sidste af sit liv var mærket af hændelsen.

– Han var utrolig arbejdsom, kreativ og havde en fantastisk stemme. Men ikke mindst han væsen og humor var noget særligt – han var meget sjov og havde en langt ude humor, siger trommeslager Flemming Olsen.

Ud over de to spiller også Michael Hardinger, Kim Daugaard, Kasper Daugaard og B-Joe med i det nye Shu-bi-dua.

Shu-bi-dua
Foto: Michelle Berg/Tivoli

Vi glæder os til at høre det nye Shu-bi-dua!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne på Facebook!

Exit mobile version