Sidste afsnit sendt af “Balladen om kolonihaven”: Her er produktionens melding om ny sæson

Seerne har livligt fulgt med i “Balladen om kolonihaven”, hvor sidste afsnit nu er blevet sendt på TV 2, og nu spekuleres der i, om der skal optages en sæson mere.

Dokumentaren “Balladen om kolonihaven” er blevet en meget større seer-succes, end folkene bag har turdet håbe på.

Tirsdag aften blev det sidste afsnit sendt på TV 2, og det glæder tilrettelægger Gitte Sønderby, der står bag programmet.

Siden 2022 har hun fulgt kolonihavekvarteret fra Aalborg, hvor der er store stridigheder mellem bestyrelsen og koloniejerne.

– Vi kan godt mærke, at der er rigtig mange, der gerne vil have en sæson to. Og vi sidder da også lige nu og taler om det. Skal vi det?, siger hun til TV 2.

TV-hold var mistænkt

Faktisk endte produktionsselskabet selv med at komme i klemme i konflikten, og en stor del af koloniejerne ønskede i første omgang ikke at medvirke.

Den ældre generation i kolonihaven mistænkte nemlig bestyrelsen for at have ansat TV-holdet, så de kunne fortælle deres side af sagen.

Men heldigvis fik produktionen lov til at filme “Balladen om kolonihaven” og de mange konflikter i foreningen.

Finn Lund Nyby
Foto: Kristian Friis/TV 2

Optagelser er uafklaret

Senest blev det meldt ud, at formanden Finn Lund Nyby gik af, og det gav selvfølgelig beboerne et mindre chok at få den nyhed.

Lige nu vurderes det altså, om der er mere i historien til at lave endnu en sæson, og derfor er det endnu uafklaret, om der vil blive lavet flere optagelser.

Vi håber på endnu en sæson!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version