Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Silas Holst bliver gæstedommer i ‘Vild med dans’

Den rutinerede danser vender snart tilbage til programmet.

Den indeværende sæson af ‘Vild med dans’ har budt på store ændringer.

Og selvom danskerne på forhånd godt vidste, at flere af de velkendte ansigter ikke ville være at finde i programmet, så kan det stadig som seer være svært helt at acceptere.

Derfor er der sikkert en hel del derude, der bliver lidt ekstra glade for denne nyhed.

Silas Holst vender nemlig tilbage til ‘Vild med dans’, da han skal være gæstedommer, skriver TV 2.

Har sagt farvel til flere store personligheder

Gennem de seneste sæsoner af ‘Vild med dans’ har danskerne måttet sige farvel til flere store personligheder.

Desværre blev både Britt Bendixen og senere hen Jens Werner taget fra os.

Inden den nuværende sæson begyndte, meldte Anne Laxholm så ud, at hun ikke ville fortsætte.

Da den nye dommer blev præsenteret, fik seerne samtidig at vide, at Nikolaj Hübbe ej heller skulle være med.

Hertil har der også været en del ændringer hos danserne, da blandt andre Jenna Harson, Morten Kjeldgaard og Karina Frimodt.

Sidste år måtte vi også sige farvel til Michael Olesen, der ikke skulle være en del af holdet.

Han blev dog tilbudt en plads som gæstedommer, og derfor var der også rigtig mange derude, som håbede på, at vi også ville få Silas Holst at se igen.

Ville meget gerne tilbage

Den populære danser nåede undervejs at vinde konkurrencen hele tre gange, hvilket er en rekord han deler med Thomas Evers Poulsen, og så er han også en af de dansere, der gennem årene har haft det højeste pointgennemsnit.

Silas Holst
Silas Holst Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Silas har selv givet udtryk for, at han ville elske at vende tilbage som dommer, og nu sker det så – i hvert fald for en stund.

Silas Holst skal nemlig være gæstedommer.

Det bekræfter TV 2 selv.

– Silas er ikke bare en stjerne på dansegulvet og musicalscenen, han har også en dyb faglig indsigt i både dans og performance, der gør ham perfekt til rollen som gæstedommer, udtaler TV 2’s underholdningsredaktør, Mads Elias Højbjerg Ravn.

Ifølge TV 2 bliver fredagens tema musicals.

Du kan se ‘Vild med dans’ på fredag klokken 20:00 på TV 2 og TV 2 Play.

Sikke en fantastisk nyhed.

Jeg kan ikke være den eneste, der ser frem til et gensyn med Silas!

Er du glad for, at valget er faldet på Silas Holst? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...