Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Silas Holst chokerer: Stopper karrieren

Der er ikke længe til, at den rutinerede danser takker af.

Du kender ham fra flere af de største musicals i Danmark, hvor han har stået i front i flere hovedroller, hvor han har givet den gas med sine imponerende dansetrin.

I år kan man også opleve ham som en del af Cirkusrevyen.

Men mest af alt så er Silas Holst selvfølgelig allermest kendt for sin tid på dansegulvet.

Han blev en del af ‘Vild med dans’ i sæson 5 i 2008, og hurtigt blev han en af seernes favoritter.

Silas var da også umådelig dygtig, og sammen med Thomas Evers Poulsen deler han rekorden for at have vundet konkurrencen flest gange.

Først med Sophie Fjellvang-Sølling og sidenhen med Sara Franch-Mærkedahl og Jakob Fauerby.

Sidstnævnte var også første gang, at to mænd dansede sammen og endda endte med at vinde.

Hertil er det også blevet til fire 2. pladser. Han forlod dog programmet efter sæson 18.

Men nu er det snart sidste gang, at han snørrer danseskoene.

Silas Holst stopper nemlig karrieren som danser.

Det udtaler han selv i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Silas
Silas Holst. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Kroppen er slidt op

Ifølge Silas så er kroppen simpelthen slidt op.

– Efter et helt liv med dans er tiden kommet til, at jeg sætter mine dansesko på hylden – i hvertfald professionelt. Jeg må erkende, at kroppen ikke er så ung som den har været, og derfor føler jeg, at tiden er inde til at tage hul på en ny etape af min karriere. Dansen har været udgangspunktet for hele min karriere, den har fyldt alt, og jeg har elsket at danse altid. Jeg har mange utroligt dejlige minder med dansen, både fra min medvirken i ”Vild med dans” og på scenen i en lang række forestillinger, udtaler han i pressemeddelelsen.

I stedet fortæller han, at han vil fokusere på musicals, hvor han ikke skal danse og hvor der i stedet er mere fokus på sang og skuespil.

– Om et år starter et nyt og spændende kapitel i min karriere. Herefter vil jeg fokusere på musicalroller, hvor sang og skuespil er i centrum – men måske der engang i mellem sniger sig et enkelt dansetrin ind.

Der er dog mulighed for at nyde Silas nogle sidste gange på dansegulvet. Han tager nemlig en sidste tur i manegen.

Først som Tony Manero i ‘Saturday Night Fever – The Musical’, som begynder til september og derefter som Scott Hastings i ‘Strictly Ballrom – The Musical’, der efterfølgende har danmarkspremiere.

Tak for minderne og de mange flotte trin, Silas.

Held og lykke fremover.

Hjælp os med at ønske Silas Holst held og lykke fremover i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.