Danseren Silas Holst er blevet ramt af corona, og er nu i isolation, hvor han kæmper mod sygdommen.
Sidste fredag dansede Silas Holst i Vild med dans-finalen sammen med dansepartneren Lise Rønne.
Det var den sidste finale i programmet for danseren, der har besluttet at stoppe som professionel danser i tv-showet.
Men der er langt fra sidste uges dejlige finale til denne fredag for Silas Holst. Han er nemlig blevet ramt af corona. Det skriver han på Instagram.
– For en uge siden idag, dansede jeg med Lise svævende over mit hoved og følte mig flyvende! I dag én uge senere har jeg forskanset mig i mit sommerhus i isolation i dunjakke, striktrøje, pejs, dyne og hue. Corona ramte desværre, efter at have undgået den 1 1/2 år, skriver han i opslaget og fortæller, hvordan sygdommen påvirker ham.
– Sjældent har jeg været så afkræftet som idag. Fryser 24/7 og falder hele tiden i søvn. Min krop og hals virker som om den har den ondeste gang influenza og halsbetændelse kørende samtidig. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så syg, skriver danseren.
Opfordring til danskerne
Men selvom han har det meget dårligt, så har han overskud til at komme med en opfordring til danskerne:
– Shout out til at blive vaccineret!! It aint funny!!
Hjælp os gerne med at ønske ham god bedring i kommentarfeltet på Facebook.