Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Silas Holst hylder ægtemanden med særlig tatovering

Kærligheden mellem Silas Hols og ægtemanden brænder lystigt, og nu har han fået tatoveret en særlig hyldest til sin udkårne.

Sidste år sagde Silas Holst og Nicolai Schwartz ja til hinanden. Det skete, da parret holdt et stort udendørsbryllup på Fyrkroen i Gilleleje.

Her var der ikke bare lagt op til en romantisk dag, men flere af gæsterne havde sørget for skønne indslag. Eksempelvis dukkede Susse Wold op og læste eventyr, mens Line Krogholm sang under vielsen.

Men selvom der er gået et år siden den store dag, så brænder kærligheden stadig mellem ægteparret. Nu har Silas Holst fået opgraderet en særlig tatovering, så den emmer endnu mere af kærligheden til ægtemanden Nicolai Schwartz.

Fået særlig tatovering

På sit ene håndled havde Silas Holst i forvejen en tatovering med bogstaverne NS for Nicolai Schwartz samt et lille hjerte.

Men nu er den blevet opgraderet. På Instagram viser Silas Holst, hvordan han har været under nålen i Vejle.

Her har han fået et stort rødt hjerte rundt om initialerne og det lille hjerte. Dermed indrammer den nye tatovering smukt den gamle tatovering, som man kan se på billederne, som Silas Holst har lagt op.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Silas Holst har to børn sammen med Johannes Nymark og Louise Mahnkopf. Det drejer sig om storesøster Maggie My og mindstemanden Bob Jones.

Silas Holst slog igennem som danser i ‘Vild med dans’, men har siden slået sit navn fast som musicalstjerne samt kastet sig over flere forskellige projekter. Han har både udgivet flere bøger og har en danseskole.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Silas Holst alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...