Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Silas Holst i stor sorg: Har mistet sin far

Danseren har mistet sin far til alzheimers.

Han er normalt kendt for sit store smil, når han bevæger sig på dansegulvet i diverse musicals eller som den tidligere vinder af ‘Vild med dans’.

Og faktisk har han også jublet en del for tiden på de sociale medier over, at hans nyeste projekt ‘The Boyband Tour’ får flotte anmeldelser fra diverse medier.

Men de seneste dage er der noget andet, der fylder hos den succesfulde danser.

Silas Holst går nemlig igennem en kæmpe sorg. Han mistede i går sin far. Det oplyser han i et rørende opslag på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet…

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Flyv godt og flyv flot

I opslaget fortæller Silas ærligt, at han og faren har haft deres uenigheder igennem årene, men at de var kommet hinanden tættere med tiden og at det nu er de gode minder, der fylder hos ham.

– I går aftes døde min far og fløj videre. Efter en årelang og ødelæggende kamp mod alzheimers og 80 ture rundt solen. Guderne må vide, at vi bestemt ikke har set ens på verden altid, men jo ældre vi blev, jo mere forstod vi, skriver han og fortsætter:

– De gode minder fylder i dag. Og det er dejligt. Flyv godt og flyv flot, far. Solen står klart på himlen til en smuk tur over Køge Bugt. Og hvor mærkeligt og trist det end er ikke at have sin far længere, er roen i, at dine smerter er væk og dit sind endelig har fået fred, større. God tur og husk at kigge forbi engang imellem, deler Silas i sit opslag.

Du kan læse Silas Holsts rørende opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Lad os sende Silas en varm tanke i kommentarsporet.