Silas Holst klædt ud som drag queen: Sådan reagerede hans 5-årige søn

Den profesionelle skuespiller og danser, Silas Holst, svinger lige nu hofterne med høje hæle på Det Ny Teater i København.

Han er nemlig aktuel med forestillingen Kinky Boots, hvor han har hovedrollen som drag queenen Lola.

– Nu er det to år siden, vi sidst spillede den, og jeg har faktisk savnet Lola. Hun er jo ikke en del af mit privatliv, kan man sige. Hun er bare blevet en god ven, som jeg godt kan lide at hænge ud med hver aften herinde, siger Silas Holst til Newnser Danmark.

40-årige Silas Holst, der tidligere har arbejdet som professionel danser på ‘Vild med dans’ spillede for første gang Lola for to år siden.

Premiere på “Kinky Boots”, Det Ny Teater, 10/02/2022 Silas Holst. Foto: Privat/Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Topanmeldelser og udsolgte huse

Denne her gang har den anmelderroste forestilling premiere den 8. februar, og holdet bag er derfor i fuld gang med at forberede sig, så det hele står knivskarpt, når salen er fuld af forventningsfulde gæster til premieren.

Det er ikke helt forkert at sige, at det har krævet en del træning at gøre sig klar til rollen.

Silas forberedte sig nemlig ifølge en pressemeddelelse fra Det Ny teater i et helt år før premieren på showet første gang.

Det hårde arbejde har tydeligvis været givet godt ud, for Kinky Boots blev kåret som ‘Årets Musical/Musikteater’ og Silas selv fik titlen som ‘Årets Mandlige hovedrolle’.

Men den vigtigste anderkendelse kommer fra hans børn, og hans søn, gav da også noget af en reaktion, da han så sin far for første gang som Lola.

Regnbuefamilien

Silas Holst har en såkaldt regnbuefamilie bestående af to fædre, to børn og en mor.

Han fik to børn sammen med sin tidligere ægtefælle Johannes Nymark og deres fælles bedste veninde Louise Mahnkopf.

Børnene er i dag henholdsvis syv og ni år gamle, og hans søn kom med en overraskende reaktion, da han så sin far som drag queenen Lola for første gang.

Han var blot fem år gammel, da han kom ind sammen med sin mor for at hilse på farmand, mens han var i aktion.

Hele salen fik et stor grin

Den lille drengs reaktion kom nok bag på mange. For fra publikumsrækken var han klar med en besked til sin far, da han fik øje på ham på scenen for første gang:

-Da jeg kom ind, så råbte han: Du er så lækker, far!, siger Silas til Newnser Danmark.

Silas havde sørget for at hilse på sin søn, inden han gik på scenen, så han kunne genkende ham. Desuden havde den lille dreng flere gange set sin far med høje hælde i deres hjem også, så forvandlingen kom ikke som et chok.

Den søde reaktion fik ifølge danseren hele salen til at grine højlydt og varmede den stolte fars hjerte.

– Så grinte hele salen, kan jeg huske. Og så begyndte jeg også selv at grine, og så blev det bare en fed forestilling.Det var meget sødt, siger Silas Holst om sønnens reaktion.

Hvad tænker du om hans reaktion? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.