Silas Holst mistede sin far for et år siden: “Det var helt vildt befriende”

Det er aldrig let at sige farvel til en man elsker, men det er endnu vanskeligere, når man skal gøre det om og om igen gennem fem år.

Det er desværre det, danseren Silas Holst og hans familie måtte kæmpe med, da hans far fik konstateret Alzheimers. En sygdom han kæmpede med i fem år, før det tog livet af ham.

I fem år har Silas Holst og hans familie stået over for en af livets hårdeste udfordringer: at se sin elskede far forsvinde langsomt ind i tågerne af Alzheimers sygdom.

I dag erkender han, at rent faktisk fik en følelse, som mange nok ikke vil indrømme at have, da hans far lukkede sine øjne for sidste gang.

Interview med skuespiller, danser og sanger Silas Holst. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

– Når man har en far, der har været syg i mange, mange år med Alzheimers, så når man til et punkt, man må ikke sige det højt, men det skal man, hvor det var helt vildt befriende, at han dør til sidst, siger han til Newsner Danmark og fortsætter:

– Det lyder helt vildt hårdt, men når man har en, der har Alzheimers, så er det et langt farvel, man siger – i vores tilfælde i fem år. Så det har været et 5 årigt farvel, vi tog og et 5 årigt tilløb, hvor man blev ved med tænke: “luk nu bare de øjne og få nu noget fred”, forklarer danseren.

Den 9. januar 2023 fik familien opfyldt deres ‘ønske ‘ og Silas Holst mistede sin far.

Dagen efter delte han sin store sorg med sine 136.000 følgere på Instagram.

Stor støtte fra familien

Danseren, der lige nu har hovedrollen i forestillingen ‘Kinky Boots’ som dragqueenen Lola, forklarer, at han klarede forløbet med støtte fra sin familie.

– Når der sker sådan noget i ens liv, så synes jeg, jeg er velsignet med en familie, der er rigtig god til at være der for hinanden. Vi havde en sørgeperiode sammen, hvor vi fortalte anekdoter og historier, og det er egentlig meget rart efter en lang periode, hvor man kun har set på sygdom, at man så kommer i tanke om alt det, man havde glemt lidt i de fem år, og nu er det de minder, der fylder mest, og det er faktisk meget rart.

Ifølge Alzheimersforeningen lever cirka 85-90.000 mennesker i Danmark med en form for demenssygdom – 50.000 af disse har har Alzheimers.

Det er desværre ikke en sygdom, der kun påvirker den ramte, men især pårørende vil blive belastet under perioden.

Alzheimers sygdom er en grusom lidelse, der gradvist stjæler minder, personlighed og til sidst livet selv.

For Silas Holst og hans familie blev det en ubarmhjertig rejse gennem glemselens labyrinter, hvor de så deres elskede familiemedlem langsomt forsvinde for deres øjne.

-Min far var ikke altid klar over, han var syg, tror jeg, De kalder det også de pårørendes sygdom, og det er rigtigt. Det var skide hårdt at være pårørende. For man ser bare en dø mere hver dag og ham, der døde, var ikke som sådan min far. Det var en skald af min far, der lå der, og min rigtige far havde jeg sagt farvel til, og så lå resterne af ham og ventede på at stoppe med at trække vejret, forklarer han til Newsner Danmark og fortsætter:

– Det var mere sørgeligt, da jeg fandt ud af, at han var syg, end da han døde.

Undersøgelser har vist, at pårørende til personer med disse former for sygdomme kan få en betydelig og langvarig belastning og mange svære følelser igennem perioden.

Sådan var deres forhold

Den 40-årige tidligere ’Vild med dans’-stjerne er homoseksuel og i dag lykkelig gift med Nicolai Schwartz.

Samtidig bor han stadig i et dobbelthus med sin eksmand, som han har fået to børn med sammen med deres fælles veninde.

Danserens far var elektriker og lystfisker, og Silas forklarer, at de var meget forskellige og ikke altid helt enige.

Hvordan var jeres forhold?

-Turbulent vil jeg sige og anspændt. Da jeg var barn, så synes jeg, han var superman, og der kunne han alt, og så blev jeg teenager, og det blev ret anspændt. For min far og jeg så verden meget forskelligt.

Med tiden ændrede hans far sig og begyndte at acceptere Silas og hans måde at leve på.

-Men så sker der et eller andet, når man rammer livets efterår. Så begyndte vi at nærme os hinanden igen, og det er jeg helt vildt lykkelig for, at vi nåede at have i rigtig mange gode år til sidst, hvor vi nærmede os hinanden og fandt et fælles fodslag i, at være forskellige og fandt en forståelse for hinandens valg.Og d

Og det er noget, den 40-årige danser i dag er meget taknemmelig for, at de nåede.

– Det var dejligt at tænke på, da han så lukkede sine øjne. Det var rart.

Det må have været virkelig hårdt at være vidne til. Hjælp os gerne med at sende ham en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

Hvis du selv har haft nogen, du har kær, som har haft sygdommen, så er du også velkommen til at dele dine erfaringer med os.

Del også gerne artiklen, så flere kan blive opmærksomme på denne grusomme sygdom og vise hensyn til de pårørende, der kæmper hver dag.