Danseren Silas Holst fangede danskernes hjerte, da han hver fredag aften dukkede op som en af de professionelle dansere i programmet ’Vild med dans’.
Han førte flere af sine partnere langt i konkurrencen, men danseeventyret sluttede brat tilbage i november 2021.
Det var Silas selv, der valgte at sige farvel til programmet.
– Dengang var det farvel for evigt, og så har jeg fået det på afstand, og det har været rigtig dejligt. Men jeg kan godt lide den proces, der er i vild med dans og det at lære et menneske at kende, siger han til Newsner Danmark.
Sidenhen har han haft travlt med både karriere og privatlivet.
Han er blevet gift og har fået hovedrollen i den succesfulde og prisvindende forestilling ’Kinky Boots’, som han lige nu er aktuel med i det Ny Teater på Vesterbro i København.
Tidligere har han kritiseret danseshowet for blandt andet at bruge gæstedommere, og det er han stadig utilfreds med:
– Jeg synes, det er noget fjollet. Jeg synes, når det var professionelle dansere, så gav det super mening, men at der sidder nogle, som lever af at være DJ normalt, så synes jeg, det er lidt at pisse på de mennesker, der har brugt en hel uge på at lære en dans at kende, forklarer han til Newsner Danmark.
Han har tidligere været afvisende for at deltage i danseprogrammet nogensinde igen, men noget tyder på, at der er åbnet en dør på klem nu.
”Man kan aldrig sige aldrig”
For efter han har fået programmet på afstand i nogle år, er han blødt lidt mere op i forhold til tanken om at deltage indtage dansescenen igen.
– Jeg har været væk i tre år. Det er ikke sådan, jeg savner, savner det. Men døren er ikke så lukket som før, indrømmer han overfor Newsner Danmark og fortsætter:
– Hvis de ringede og spurgte, så ville jeg ikke bare afvise. Så tror jeg, jeg ville gå i tænkeboks og tænke skulle jeg skulle jeg ikke. Det jo fremskridt, tænker jeg. Man kan aldrig sige aldrig.
Silas har vundet ‘Vild med dans’ af flere omgange.
Blandt andet med vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl, som han gik hele vejen med i 2014.
I 2019 dansede han med Jakob Fauerby, hvor de også vandt sæsonen.
Han har i alt vundet tre gange, og deler rekorden med Thomas Evers Poulsen. Den sidste dans fik han med tv-værten, Lise Rønn, og de to fik en andenplads sammen.
Kunne du tænke dig at se Silas Holst på skærmen i ’Vild med dans’ igen? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.