Silas Holsts forfærdelige minde: Blev spyttet på i Netto

Den 41-årig danser Silas Holst har været udsat for lidt af hvert, siden han blev et kendt ansigt.

For udover han er en utrolig dygtig danser og skuespiller, er han også homoseksuel, og det er ikke noget, som alle er lige tilfredse med.

– Det er altid svært at være anderledes. Uanset om det er en seksualitet, en religion eller whatever det er. Det er altid svært i visse kredse at være anderledes, siger han til Newsner Danmark.

Danseren er lige nu aktuel med forestillinge ‘Kinky Boots’, som kører på Det Ny Teater på Vesterbro i København.

Han har en af hovedrollerne som dragqueenen, Lola, og på mange måder kan han relatere sig til den karakter, som han spiller.

For Lola bliver både set ned på og udsat for vold. Netop sidstnævnte er desværre en af de ting, som Silas Holst også selv tidligere har oplevet.

Overfaldet på gaden

I et længere interview med Newsner Danmark åbner han op for, hvilke grusomme oplevelser, han har haft gennem tiden udelukkende fordi, han er, den han er.

– Jeg er også blevet overfaldet på gaden, jeg er også blevet spyttet på i Netto og blevet kaldt alverdens ting. Så der er meget, man bare kan hive frem fra sin egen baggage, når man spiller denne her rolle. Så forstår man, hvordan det føles at stå i den situation, for man har jo selv været der, forklarer han og fortsætter:

– Det er også derfor, det ligger så nært mit hjerte. Det er dejligt at få en masse ting ud hver aften. Det er sådan lidt små-terapeutisk, forklarer han.

Interview med kuespiller, danser og sanger Silas Holst. Fotograferet ved sit hjem i Brønshøj. Onsdag den 15. maj 2023. Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Forestilligen er dermed med til at give Silas en form for terapi, som hjælper ham igennem hans egne oplevelser fra det virkelige liv.

– Der er dejligt tryg i denne teaterverden, for der er det hele lidt ligegyldigt. Det er lige meget, hvad man er, eller hvem man er. Så det er en tryg base at være hjemme i. Derfor føles det også dejligt at være her, uddyber han.

“Spændende tid”

Selvom Silas Holsts oplevelser for mange kan lyde voldsomme, og noget som måske kan efterlade en form for had i ham, har han det helt anderledes:

-Jeg tror ikke, folk gør det af fjendskab eller ondskab. Jeg tror, man gør tingene ud af uvidenhed, fordi man ikke er vant til at omgåes den type af mennesker, og så er man enorm fordømmende, og det tror jeg, vi alle er på alle mulige måder, men når man så bliver præsenteret for noget, så finder vi oftest ud af, det ikke er så farligt.

Hvad tænker du om, at vi i 2024 kan opleve sådan nogle ting?

-Jeg synes, vi bliver bedre, og jeg synes, det er en ret spændende tid, vi lever i, lige nu, hvor der er rigtig mange minoriteter, der råber rigtig højt. Og jeg tror, der er mange mennesker, der synes, det larmer helt vildt meget, og måske larmer det også for meget lige nu. Men jeg tror, det er vigtigt, det gør det. For når det lander, så er brikkerne på plads, og folk vil få bedre forståelse.

Danseren har vundet titlen som ‘Årets mandelige hovedrolle’ for Lola i ‘Kinky Boots’.

Selve forestillingen har også været rost til med top-anmeldelser og udsolgte huse.

Hvad tænker du om, at nogle stadig bliver behandlet sådan? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Del også gerne denne artikel, så flere kan blive gjort opmærksomme på, at det er okay at være anderledes, og at vi alle bør respektere vores medmennesker.