Silas Holst fik sig tirsdag en lidt speciel oplevelse i trafikken, da han skulle hente sin søn.
For mange forældre er det en helt normal hverdagsting at hente ungerne fra sport. Især fodbold er populært hos mange børn, og forleden skulle Silas Holst hente sønnen Bob fra fodboldtræning.
Desværre gik det ikke lige efter planen.
De blev nemlig ramt af et uheld på vejen hjem, hvor Silas Holst dummede sig en lille smule. Men dermed endte ham og sønnen i en pinlig situation lige midt i København.
– Når man ejer og kører en bil fra 1984, kan det nogle gange være svært at gætte, hvor mange kilometer der er tilbage i tanken, da den ikke viser det i displayet, starter Silas Holst sin historie på Instagram og fortsætter:
– I dag med en gennemblødt, frysende søn efter fodboldtræning i regnvejr, fandt vi ud af, at der var lige præcis 0 kilometer tilbage. Lige i krydset på Godthåbsvej og Ndr. Fasanvej. Det var meget fedt. Lige i ulvetimen med en sulten 6-årig. Det var også meget fedt, lyder det fra Silas Holst.
Da der ikke var mere benzin, gik bilen i stå og det var lige midt i et meget befærdet kryds i København. Det var der flere bilister, der var trætte af. Faktisk var der så mange der dyttede af dem, at sønnen foreslog at gøre det til en leg, mens de ventede på hjælpen skulle komme. Men efter de første tyve dyt droppede de legen.
– Det eneste positive var, at ruderne duggede hurtigt, så vi i det mindste ikke kunne se, hvor sure folk var, skriver han.
Heldigvis var Johannes Nymark i stand til at komme og hjælpe med en dunk benzin, så Silas Holst og sønnen kunne komme hjem.
Men den pinlige oplevelse glemmer sønnen nok ikke lige med det samme.
– Ved sengetid sagde Bob: “Det er typisk dig, far!!” Øv alligevel, skriver han i opslaget.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Silas Holst alt det bedste fremover.