Silas Holst har delt et sødt opslag fra ferien.
Der er gang i danseren Silas Holst i disse dage.
I år har den stået på både ‘Grease’-musical, Boyband-turné og job som podcast-vært.
Det lader dog ikke til, at der kommer mere ro på til næste år. Silas kunne nemlig afsløre for nogle få uger siden, at han bliver en del af Cirkusrevyen, når der åbnes op for 2024-sæsonen.
Derfor var det også med god samvittighed, at Silas og ægtemanden Nicolai var taget til græske Rhodos med Silas’ børn Maggie og Bob.
Familien var afsted i en lille uges tid, men det var alligevel nok til lige netop at opleve den voldsomme hedebølge, der ramte Sydeuropa for nylig.
Læs mere: Silas Holst afslører stor nyhed: Bliver en del af Cirkusrevyen
Læs mere: Silas Holsts ægtemand bliver svinet groft til på arbejdet: Nu deler han sit opråb
Læs mere: Silas Holsts søn færdig i børnehaven: Nu hylder han pædagogerne
Hedebølge og julesange
Sønnen Bob lod sig dog ikke påvirke af den voldsomme varme.
Silas Holst har nemlig delt en skøn video, hvor man kan høre farmand og Bob synge en kendt julesang.
– Til julebal i nisseland i 48 graders varme! Hedebølgen ramte Rhodos i går, så vi startede aircon-bilen og kørte til en by med skygge, legetøj og kolde øl! Der blev snakket om kærlighed med Maggie og sunget julesange non stop af Bob, skriver han.
Det var dog ikke den eneste sang, som Bob fik sunget.
Artiklen fortsætter under billedet…
Misforstår kendt Kim Larsen-tekst
I opslaget skriver Silas, at julesangen kun blev afbrudt af et Kim Larsen-nummer, der også endte i en sød misforståelse.
– Det var godt at vi blev født, før Morten han fik fri!, skriver Silas, at Bob sang.
Det er selvfølgelig en lidt anden udgave af sangen ‘Vi Er Dem’, hvor teksten er: “før aborten den blev fri”.
Både Silas og Bob er dog allerede vendt tilbage til Danmark igen. De rejste hjem før de andre, da både far og Bob skulle starte nyt arbejde.
Det er ved at være noget tid siden, at Silas nemlig kunne afsløre, at Bob havde landet en rolle efter en vellykket casting.
Du kan se den søde video, hvor Bob synger ‘Til julebal i nisseland’ herunder eller HER.
Hvor er han bare skøn. Hvad er den sjoveste misforståelse, du har hørt om en sangtekst? Del dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.