Simi Jan efter alvorlig bilulykke: ‘Jeg ser frem til at tage den lidt mere med ro’

Den 42-årige korrespondent Simi Jan var i midten af december involveret i et alvorligt trafikuheld i Afghanistan.

– Jeg nåede at se den modkørende bil i høj fart. Mit skrig druknede i braget.
Støv. Mørke. Stilhed, skrev hun dengang i et opslag på Instagram, hvor hun også delte et billede af en totalskadet bil.

Selvom det er svært at tro på, når man ser resterne af den smadrede hvide bil, så slap alle involverede med livet i behold.

– Jeg har det godt, vil jeg gerne berolige alle med. Der er stadig flere blå mærker hist og pist, men det er jo billigt sluppet. Hvordan vi kom videre derfra, er en lang historie. Men jeg kan afsløre, at flere talibankrigere kom os til undsætning, skrev hun i opslaget.

Nu er den garvede journalist tilbage i Danmark, og hun havde fundet gallatøjet og makeuppen frem, da hun var blandt gæsterne til optagelserne af TV 2-showet ‘De største øjeblikke’, som blev afholdt i operaen i København.

Optagelse af TV 2s “De største Øjeblikke” Simi Jan. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

– Jeg har det godt, for jeg er jo i live. Jeg har blå knæ, men det kan man ikke se under strømpebukserne, sagde Simi Jan til BILLED-BLADET og fortsatte:

– Det er nogle dage siden nu, for ellers ville jeg ikke stå her i dag. Og nu ser jeg frem til at tage den lidt mere med ro.

Hvor længe korrespondenten kan tage den den med ro og blive i Danmark fortæller hun dog ikke noget om. Det bliver i hvert fald spændende at følge hendes rejse.

Fortsat god bedring! Hjælp os gerne med at sende hende en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.