Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix/Shutterstock

Simi Jan forlod lufthavnen få dage inden bombeangrebet i Kabul: ‘Vi kunne lige så godt have været derude’

Krigskorrespondenten, Simi Jan, vendte hjem fra Afghanistans hovedstad, Kabul, to dage inden bombeangrebet ved lufthavnen, der kostede mindst 170 menneskeliv.

Mens tusindvis af desperate afghanere troede, at de var på vej til sikkerhed og ville blive evakueret, endte det tragisk for mange af de håbefulde mennesker.

Lufthavnen blev ramt af et blodigt selvmordsbombeangreb og efterlod flere hundrede døde og endnu flere i kritisk tilstand.

To dage forinden rapporterede Simi Jan modigt fra lufthavnen i Afghanistan for at give afghanerne en stemme.

https://www.facebook.com/simijan333/posts/401852571354870?cft[0]=AZU6-j2HN2xNDr55sh-gBg5O4K9kRxBP2PjhI08KSGsvAgp5RvBYFZN4LWb9PQFA_VtyHCf-AxThZgcE2gMV5kFax-o6FNxYLzxT4yw3IMJzvBn9Zvsbi7TSXJw8zD_llWSXNyDgIQLZhMrnFqUGRaPC&tn=%2CO%2CP-R

Nu reagerer TV 2 -rapporteren på det voldsomme angreb:

– Jeg har været netop der de sidste dage. Så jeg ville skrive, at jeg er dybt berørt. Men jeg har ikke haft energi til at sammensætte ordene. For der er ikke et ord for dette vanvid, skriver hun i et Facebook-opslag.

Simi Jan, Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

‘Vi kunne lige så godt have været derude’

Simi Jan tog med det sidste danske evakueringsfly til Doha, hvor hun nu befinder sig og rapporterer om situationen i Afghanistan fra.

Krigen i Afghanistan begyndte i oktober 2001, som en modreaktion på terrorangrebet den 11. september i USA.

https://www.facebook.com/simijan333/posts/401183521421775?cft[0]=AZX-p2PTuKeGibwoNSXm9DLNba7jMpeuv6qjQTqmIAiLvRbZG1D9276E1FrdgZbQqmBg5ooI0MoNiJL-NFCKoc_YoqXt8-2s–Sw2dcIb3rBeLSHOnKT-gTEixuEGV9aKEZJyj0zaMOnczwnRQ3xBK5E&tn=%2CO%2CP-R

20 år efter, da de amerikanske soldater meddelte, at de ville trække deres styrker tilbage ved udgangen af august måned, fik Taliban-styret med rekordfart magten over næsten hele landet igen.

Selvom den erfarne journalist har rejst til Afghanistan gennem de seneste 12 år og har set både krig og rædsel, er hun tydeligvis påvirket denne gang.

– Mine britiske og amerikanske kollegaer, som var sammen med mig de sidste to uger, og som forlod Kabul samtidig, er alle helt drænede. Vi har udvekslet blikke. For vi kunne lige så godt have været derude i går. Sådan som vi har været de sidste mange dage. For at interviewe afghanerne på flugt. Filme dem.

For Simi Jan vil denne tur som krigskorrespondent altid sætte sine spor:

– Vi glemmer aldrig disse dage. De vil følge os altid, skriver hun.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

https://www.facebook.com/simijan333/posts/404585077748286?cft[0]=AZUNM4J4Smk0Yh843piyLF9s2rg8Q20cP4dBYFSmgVPhlVO-CUfJ9d-33uGASZrCFUSiEMmcRP_FYK-L2xEwpGkHA1y3fBlc_MI4RaAzw_iQvCgjZxxaXl68NdhaF9FYPZ1k372NRF-rcKMtkV65Y3l9&tn=%2CO%2CP-R

Vi sender masser af gode tanker både til Simi og de mange afghanere, der lige nu lider og går en usikker fremtid i møde.