
‘X Factor’-dommer Simon Kvamm skal holde jul med familien i Jylland, og her skal han en tur tilbage til Thy, hvor han i en periode har boet med sin familie.
Der står et begivenhedsrigt år for døren, hvor musikeren Simon Kvamm igen har meldt sig ombord i dommerpanelet i ‘X Factor’.
Men inden da får han heldigvis tid til at nyde julen med sin familie, der består af hustruen Stine Ellerbæk og døtrene Elinor og Alice.
Her skal de fire lidt rundt i Jylland, hvor Simon Kvamm stammer fra og besøger hans svigerfamilie og egen familie.
– Vi skal blandt andet til Hanstholm og hænge lidt ud, og det glæder jeg mig meget til. Det er sådan en særlig måde at blive nulstillet på at være der, siger han til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Simon Kvamm er tilbage i ‘X Factor’: Derfor sagde jeg ja
LÆS OGSÅ: Simon Kvamm sætter ord på sin ‘X Factor’-fremtid: ‘Jeg snakker med dem’
Deltagere er nye
De første otte programmer af ‘X Factor’ er allerede i kassen, og Simon Kvamm synes, at det har været en hel ny oplevelse, selv om han har prøvet det én gang.
Deltagerne er nemlig med til at forme programmet, og det har været nogle helt andre mennesker denne gang
– Det er jo altid spændende at se, hvad der kommer ind ad døren. Man spørger jo sig selv, om man kan sammenligne med sidste år, men deltagerne er jo nye, siger han.
Med ved dommerbordet har Simon Kvamm Oh Land og veteranen Thomas Blachman ved sin side, mens den tidligere DR-vært Maria Fantino i år vil tage over efter Sofie Linde.

Vi glæder os til at se med næste år!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!