Simon Pytlick ringede til særlig person fra rådhusbalkonen

Simon Pytlick blev set på balkonen med sin mobil, hvor han var i gang med et FaceTime-opkald, og det var en særlig person, der var i den anden ende.

“Sikke’n fest vi har haft nu i nat”.

Mon ikke den er blevet skrålet blandt håndboldherrerne, for der var dømt kæmpe guldfest i hele Danmark i går.

Her var hele holdet selvfølgelig også på balkonen på Rådhuspladsen, og her løb Simon Pytlick med en del af opmærksomheden.

Han var nemlig i gang med et opkald, og efterfølgende fortalte han til TV 2 Sport, hvem der befandt sig i den anden ende.

Håndboldherrerne holdt guldfest

Det er helt forståeligt, hvis gutterne fra landsholdet har lidt ondt i hovedet i dag.

Mandag var der nemlig dømt den helt store fejring, efter de i weekenden kunne lade sig krone som de bedste i hele verden.

Derfor ankom drengene selvfølgelig i lufthavnen efter at have spillet finale i Oslo, og herefter gik turen ind til Københavns Rådhus.

Her stod den blandt andet på en tale fra selveste kong Frederik, og så blev der selvfølgelig også serveret rådhuspandekager.

Hele holdet var også ude på balkonen for at blive hyldet af danskerne, og her stjal en særlig detalje noget af opmærksomheden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Håndboldherrerne på rådhusbalkonen
Jannick Green, Simon Hald, Mads Mensah, Simon Pytlick og Magnus Landin på balkonen. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Har lavet en aftale

Simon Pytlick blev spottet med en telefon i hånden, og det var ikke, fordi han tog billeder.

Tv-billederne kunne afsløre, at Simon var i gang med et FaceTime/video-opkald, og efterfølgende kom det frem, hvem der var på den anden ende af linjen.

Det viste sig at være Pytlicks barndomskammerat Simon Due, som landsholdsspilleren har været venner med siden tiårs-alderen.

TV 2 Sport har været i kontakt med vennen, som fortalte, at han faktisk stod nede i et fitnesscenter, da han modtog opkaldet fra Pytlick, og derfor måtte han lige sætte træningen på pause.

– Nu var det lidt begrænset, hvad jeg kunne nå at høre, fordi lyden var dårlig på Simons telefon. Men det var fuldstændig vanvittigt at se den menneskemængde, og det under jeg dem da. At de får den hyldest fra hele håndbold-Danmark var noget af en oplevelse bare at se gennem en skærm, udtaler vennen.

Vennerne har nemlig en aftale om, at Simon skal ringe, når der sker store ting i karrieren, og det glemte landsholdsstjernen, da han var på balkonen i 2023.

Derfor fik han også en kærlig reprimande efterfølgende, fortæller vennen.

Til TV 2 Sport udtalte Simon Pytlick efterfølgende, at han igen havde svedt ud, at han skulle ringe, men at han havde modtaget en kærlig besked om morgenen fra sine venner om at huske det.

Afslutningsvis udtalte Simon også, at han var mere fattet i år, og at han derfor er sikker på, at mindet kommer til at sidde i ham dybere end sidst.

LÆS MERE:

° Simon Pytlick afslører tatovering: Den er dedikeret til min mor

° Mathias Gidsel om Simon Pytlick: En af de eneste, som forstår mig