Simon Stenspil blev indlagt i Thailand med denguefeber: Nu deler konen nyt om hans helbred

Anna Stokholm sætter nu ord på Simons helbred, efter han har været indlagt i otte dage med den alvorlige virus.

Den seneste tid har været noget så forfærdelig for Simon Stenspil.

Skuespilleren rejste for ikke så længe siden på ferie til Thailand med sin gravide kone, Anna Stokholm, og deres søn, Ziggy Bob, men hvad der skulle være en tur til ferieparadiset endte med at blive et mareridt.

Udover at hele familien indledte ferien med at blive ramt af influenza, så gik det endnu værre til for Simon, der faktisk endte med at blive indlagt.

Læs mere: Anna Stokholm fra ‘Sygeplejeskolen’ jubler: Skal være mor igen

Her fandt man ud af, at det var den alvorlige sygdom denguefeber, der havde ramt skuespilleren.

Denguefeber er en myggeoverført virusinfektion.

Ifølge sundhed.dk så giver sygdommen feber, smerter i musklerne, hovedpine, kvalme og udslæt på ansigt, hals og bryst.

Skuespilleren har været indlagt i otte dage, men nu lader det heldigvis til at gå bedre for Simon.

Artiklen fortsætter under billedet…

Anna
Anna Stokholm og Simon Stenspil. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Har fået lov til at rejse hjem

I et opslag på Instagram skriver de begge i et fælles opslag, at Simon endelig er blevet erklæret “fit to fly” efter otte dages indlæggelse, hvilket betyder, at de kan flyve hjem i morgen onsdag.

Han er dog ikke helt på toppen endnu.

– Denguefeber er ikke noget at spøge med, har vi lært og der kommer til at gå et par uger, før Simon for alvor er ovenpå igen.

Afslutningsvis skriver de tak for den gode behandling og de mange beskeder, de har modtaget under deres tur.

– Men vi er lykkelige for at have familien samlet nu og meget taknemmelige for en god rejseforsikring og et professionelt hospitalsvæsen her i Thailand. Tak for alle de kærlige tanker og hilsner – de har varmet hver og én, selvom overskuddet til at svare ikke lige har været der.

Du kan læse hele opslaget herunder eller HER.

Godt at høre, at du er ved at være på højkant igen, Simon.

Lad os sende familien en hilsen i kommentarsporet og ønske Simon god bedring. Del også meget gerne artiklen.