Simon Stenspil skal opereres: Ramt tyve år for tidligt

2024 har budt på både op- og nedture for skuespilleren Simon Stenspil. Han er blevet far for anden gang, men har også været ramt af sygdom. Nu står han overfor en operation.

Det bragte stor glæde ved mange fans, da Simon Stenspil genoptog sin rolle som Valter i ‘Badehotellet’. Det var en rolle, som han selv var meget glad for at genoptage fortalte han til Newsner i forbindelse med pressedagen på den populære serie.

Det var ikke bare ham, der var glad for at være tilbage. Der kom mange positive reaktioner fra seerne på nyheden.

Skuespilleren har også opnået den store glæde at blive far igen. Sammen med hustruen Anna Stokholm har Simon Stenspil sønnen Ziggy Bob og tidligere i år blev de forældre igen, da lille Lula Lotus kom til verden i april.

Desværre har ikke alt været godt i år. Han blev nemlig ramt af denguefeber, da familien var på ferie tidligere i år. Her var han syg i 17 dage og indlagt i otte af dem.

Han tabte sig flere kilo efter den grimme oplevelse.

Desværre er han igen ramt på helbredet. Og denne gang står han overfor en operation.

Operation venter

Skuespilleren er blevet ramt af en sygdom, som normalt først rammer folk, når de har lidt flere år på bagen. Det fortæller han selv på Instagram.

– Lidt flere tanker på en underlig grå dag. Grå på mere end et plan. For udover vejret har jeg nemlig fået konstateret Grå Stær, skrev han forleden på Instagram og tilføjede:

– Egentlig er det meget normalt tror jeg! Men lægen sagde: “Det er kommet ca 20 år for tidligt” og hvorfor gør det det??? Han spurgte om jeg havde bokset, eller slået hovedet tit og mange gange… Alt er selvfølgelig relativt, men jeg syntes da ikk jeg slår mig såååå tit…

Selvom det aldrig er sjovt at blive ramt af sygdom, så bevarer skuespilleren et positivt sind.

– På en måde blev jeg os meget glad over at der faktisk ER noget galt med mine øjne, når nu det på det seneste har været super underligt at kigge ud af dem, skriver han og fortsætter:

– Men primært er jeg lykkelig for at grå stær er noget der kan ordnes, altså en defekt linse kan opereres ud og en ny kan proppes ind.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Simon Stenspil rigtig god bedring.

Exit mobile version