Snart bliver fire til fem hos den snart ikke længere så lille familie.
Tilbage i 2016 kom lille Viola, og fire år efter bød de lillesøsteren Billie velkommen.
Man må håbe, at kære Marie Louise ‘Rillo’ Schwartz og Lukas Graham Forchhammer har gemt alt babyudstyret, for de får meget snart brug for det igen.
Senere i år bliver fire til fem, for “Rillo” er nemlig gravid.
Det afslører hun selv i en rigtig sød video på Instagram.
I videoen ser man Marie Louise og Lukas, der fortæller den store nyhed til Viola og Billie, og det er bare skønt at se.
Viola danser jubeldans, og Billie får en kæmpe krammer, da mor og far viser dem scanningsbillederne.
– 3. mirakel ETA (estimated time of arrival, red.) september 2024. Jeg er halvvejs i graviditeten, afslører “Rillo” i opslaget.
Hertil giver hun også en status på, hvordan hun har det i graviditeten.
Artiklen fortsætter under billedet…
Jeg har det godt
– Jeg har det godt. Går i seng samtidig med pigerne de fleste dage. Glemmer ting. Flødeboller blir’ indtaget. Mine jeans skal snart skiftes ud med stretchy alternativer.
Nyheden er selvfølgelig også blevet godt modtaget fra nær og fjern.
Det er nemlig væltet ind med lykønskninger.
– Sådan I to. 3 børn er… fantastisk kaotisk, skriver tv-værten Petra Nagel.
– Åh stort tillykke! skriver Cecilie Schmeichel.
Du kan se det søde opslag herunder eller HER.
Sikke en dejlig nyhed.
Hjælp os med at ønske Lukas og Rillo tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.