Der er godt nyt for fans af ‘Badehotellet’, for den sidste sæson af TV-serien vil nemlig få et ekstra afsnit.
Netop nu er optagelserne til den sidste sæson af ‘Badehotellet’ i fuld gang og har stået på siden april, og dengang fik seerne at vide, at der ville blive lavet otte afsnit.
Dermed kan seerne også se frem til flere afsnit, end der var tilfældet i sæson otte og ni, som kun bestod af fem afsnit, men nu er der kommet en skøn nyhed.
Ifølge den nye bog ‘Bogen om Badehotellet’ vil der nemlig blive optaget ni afsnit til den sidste i TV-serien, og TV 2 bekræfter, at det er tilfældet ifølge BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup deler stor afsløring om den kommende sæson af ‘Badehotellet’
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup knokler med ny ‘Badehotellet’-sæson: Deler sjældne billeder
Gensyn vil ske
Men den nærmere forklaring på, at der nu kommer til at være et ekstra afsnit, er ikke blevet afsløret fra TV-kanalens side.
Den tiende og sidste sæson af ‘Badehotellet’ tager sin begyndelse i sommeren 1946, hvor der er et gensyn med de tidligere karakterer fra TV-serien.
Men der vil også dukke nye ansigter op, når den sidste sæson løber over skærmen – optagelserne slutter til november, og sæsonen får premiere i starten af 2024.
– Det har overrasket mig meget at finde ud af, hvor meget de lægger vægt på at have været en del af serien så længe. Skuespillere er ofte hurtigt videre, siger forfatteren Jacob Wendt Jensen til ugebladet.
Holdet bag ‘Badehotellet’ har nemlig filmet sammen igennem ti år, og derfor har det nærmest udviklet sig til at være lidt af en familie.
Hvor er det bare en skøn nyhed!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!