Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen afslører: Blev ramt af aggressiv kræft

For omkring et år siden fik skuespilleren den besked, alle frygter.

Efter i lang tid at have følt sig ved siden af sig selv med blandt andet brystsmerter, brystbetændelse og et forstørret bryst fik den 56-årige skuespiller beskeden om, at hun havde brystkræft.

Det fortæller hun nu i et stort interview med Berlingske. Det er første gang hun åbner op om den alvorlige sygdom, hun blev ramt af.

Udover at fortælle om de personlige omstændigheder og den frygt, der fyldte i hende efter diagnosen, fortæller hun desuden hendes sygdomsforløb efter hendes mening har været dybt kritisabelt.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Hun var nemlig syg i lang tid og gik til lægen gentagne gange med symptomer, før hun fik lægerne overbevist om, at det var nødvendigt at tage en biopsi.

Da biopsien blev taget, viste det sig rigtigt nok, at den var helt gal.

– Fra da af var jeg ikke i tvivl. Det her var ikke bare forstadier til cancer – det var mere. Det kunne jeg mærke i min krop. Så brystet blev fjernet, og da prøverne fra biopsien kom tilbage ti dage senere, havde de ikke bare fundet forstadier. Jeg havde den ekstremt aggressive HER2-positiv, østrogenreceptor positiv cancer, siger skuespilleren, der blandt andet er kendt fra ‘Forbrydelsen’ og ‘Herrens Veje’ i interviewet med Berlingske.

Tidligere på året blev skuespilleren erklæret kræftfri.

Ann Eleonora Jørgensen er gift med Rasmus Windfeld, der arbejder som pressechef i FLSmidth. Sammen med ham har hun sønnen Osvald Windfeld på 17 år.

Sammen med eksmanden, teaterdirektøren Emmet Feigenberg, har hun datteren Carla Feigenberg på 27 år.

Det er så trist, at du måtte igennem det – men hvor er det dejligt, at du nu er erklæret kræftfri.

Vær med til at sende Ann Eleonora Jørgensen en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!