Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Skuespillerne afslører: Det her er det bedste ved at lave ‘Sommerdahl’

Skuespillerne sætter ord på, hvad der er det bedste ved at lave den populære serie.

Så kom den desværre.

Søndagen, hvor sidste afsnit af sæson 5 af ‘Sommerdahl’ kørte over skærmen.

Siden begyndelsen af maj har danskerne kunnet følge endnu en spændende sæson med Dan, Flemming og resten af holdet, der løser mordgåder i skønne Helsingør.

Men selvom sæsonen nu er overstået, så skal man ikke gå og være så slukøret.

Inden premieren afslørede TV 2 nemlig, at der også kommer en sæson 6 af den populære serie, og derfor har stjernerne haft meget travlt med at filme til den nye sæson.

Desværre er der lige et års ventetid endnu, så lad os i hylde serien ved at tale om, hvad der er det bedste ved den.

Newsner spurgte seriens stjerner, da vi mødte dem tidligere i år, og særligt er der én ting, der går igen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sommer
Seriens stjerner. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Der er mange gaver

Spørger man hovedpersonen selv, så gemmer der sig flere positive ting i at være en del af ‘Sommerdahl’ og filme i Helsingør.

– Der er flere ting. Rent praktisk bor jeg i Charlottenlund, så vi kører mod trafikken herop, og jeg kører mod trafikken hjem. Vi er et hold, der kender hinanden, og det er også en gave som skuespiller. Der er mange af os, der har været sammen hele sommeren i flere år, og det sker ikke så tit som skuespiller, at man har så lange forløb med sine kollegaer, så der er mange gaver i det her.

Også André Babikian, der spiller Peters makker, Flemming, er enig i, at det er folkene, der gør det til et fed oplevelse.

– Det er de dejligste mennesker at arbejde sammen med, lyder det fra ham med et smil.

Peter er en ener

Maibritt Saerens er en af dem, der er kommet senere ind i serien, men hun mærker også tydeligt energien.

– Det er særligt, fordi ’Sommerdahl’ har jo som et af fyrtårnene formået at overleve en Netflix-krise, corona-krise, Yousee-krise og givet arbejde og fundament for rigtig mange mennesker både foran og bag ved kameraet. Og de har skabt et helt særligt team, så hver gang man kommer herop, så bliver man glad i låget, men det er også lidt meget på grund af Peter. Peter Mygind er en ener blandt skuespillere, fordi han samler og sørger for, at alle har det rart og godt.

Adspurgt hvad det bedste er, så kommer svaret prompte:

– Solen skinner altid. Sammenholdet. Det bedste er din arbejdsplads.

Sæson 5 blev også en dramatisk og intens sæson for Otto, der blev spillet af Kurt Ravn, og selvom han skulle sørge for at være seriens helt store skurk foran kameraet, så har kærligheden været stor bag kameraet.

– Det er de dejligste mennesker at arbejde sammen med, lød det fra ham med et smil, da han skulle sætte ord på, hvad der har været det bedste for ham.

I år skulle Peter spille bedstefar, men det var heldigvis noget, der faldt ham naturligt, da han selv er farfar til Rosa og Hugo. Det kan du læse mere om herunder.

Hvad synes du er det bedste ved ‘Sommerdahl’? Del dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...