Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Skuffende nyt for dronning Margrethe efter rygoperationen

Dronning Margrethe må ændre sine planer efter den store rygoperation, hun fik foretaget for nylig.

Der er desværre dårligt nyt fra det danske kongehus vedrørende dronning Margrethes kommende planer.

Det har ellers kun gået en vej, siden Hendes Majestæt blev rygopereret d. 22. februar.

Først kunne kongehuset meddele, at Margrethes operation var veloverstået, samt at hun efterfølgende var blevet udskrevet og allerede var begyndt på sin genoptræning.

Imellemtiden har kronprins Frederik været rigsforstander og forleden blev det meldt ud, at det nu så så fint ud, at man regnede med, at dronning Margrethe allerede ville være tilbage på tronen til sin fødselsdag 16. april.

Læs mere: Efter den store operation: Nu er der nyt om dronning Margrethes helbred

Læs mere: Dronning Margrethe er fortsat på hospitalet: Nu melder kongehuset ud om dronningens helbred

Læs mere: Ny besked om dronning Margrethe: Udskrevet fra Rigshospitalet

Men på trods af den positive udmelding kommer kongehuset desværre nu med skuffende nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Udskyder planerne

For selvom det ellers var planen, at dronning Margrethe skulle besøge flere dele af det danske land allerede i maj, så bliver planerne nu udskudt grundet den store operation.

Det skriver det danske kongehus’ kommunikationchef, Lene Balleby.

– Hendes Majestæt Dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til Bornholms Regionskommune, øgruppen Ertholmene og Halsnæs Kommune, der var planlagt til afholdelse i juni måned, udsættes til 2024 som følge af Dronningens rygoperation i februar. Af samme årsag udsættes bybesøget i Allerød Kommune, der var planlagt til at finde sted i maj måned, til efteråret 2023, skriver hun i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det også, at sensommertogtet til Vordingborg Kommune, Randers Kommune og Fredericia Kommune forventes gennemført som planlagt.

Hertil kommer kommunikationschefen også med en opdatering på dronningens helbred.

– Dronningens genoptræning efter operationen går godt, men genoptræningsforløbet vil fortsat strække sig over længere tid. Dronningens officielle program vil som følge deraf være præget af et lavere aktivitetsniveau end normalt.

Vi ved, at Margrethe elsker at besøge det danske folk, men det er vigtigt, at hun passer på sig selv. Vi håber, at hun bliver helt klar igen! Lad os sende dronning Margrethe en opløftende hilsen i kommentarsporet og del gerne artiklen.